Tysk fly fra 2. verdenskrig fundet i Nordjylland. flyvere.dk

Messerchmitt Bf 109 E4. Illustration: © Afromac - Public domain.

Tysk fly fra 2. verdenskrig fundet i Nordjylland

Kategori: Nyheder, Nyheder 2017

Tags: 2. verdenskrig, Messerschmitt

Vraget af et tysk fly fra 2. Verdenskrig er ifølge nordjyske.dk fundet i Nordjylland nær Birkelse ved Aabybro.

Der skulle være tale om et tysk Messerchmitt Bf 109 kampfly fra Nazi-tysklands Luftwaffe.

Tysk fly fra 2. verdenskrig fundet i Nordjylland - flyvere.dk
Luftwaffe Messerschmitt Bf 109E 1941. Foto: ukendt. © Australian War Memorial – Public domain ACC.

Flyets kendes også som ME 109 Messerschmitt.

Ifølge alle oplysninger skulle flyets pilot stadig være i vraget, ligesom der sammen med vraget er blevet fundet ammunition fra flyets maskinkanoner.

Ammunitionsryddere (EOD) fra Skive Kaserne er til stede for at sikre ammunitionen, så den ikke kommer til at skade under udgravningen af vraget.

Et mosefund

Resterne af flyet lå under jorden, og det var ved hjælp af en metaldetektor, at det opsigtsvækkende fund blev gjort.

Flyet, eller flyresterne, er fundet i en mose.

Der har i mange år gået rygter om, at der vist nok var styrtet et fly ned i mosen under 2. Verdenskrig.

Gårdejeren er ved at omlægge arealet til økologisk landbrug og i gang med at grave – og støder så på resterne af flyet, siger vagtchef Michael Elkjær til DR Nordjylland.

Flyet formodes at være bestykket med ammunition, og det bliver fjernet i løbet af dagen. Derefter går man i gang med at bjærge den afdøde samt de øvrige rester af flyet. Men det kan tage noget tid, for resterne ligger fem-seks meter nede i mosen, siger vagtchefen.

For nogle år siden – i 2012 – blev et tysk bombefly bjærget fra havet ud for Hirtshals.

Det fund blev ifølge Ritzau betegnet som lidt af en sensation, da der var tale om et Heinkel-bombefly, som der er fundet meget få vrag af.

Sidste nyt: Pilot er identificeret

24/3 2017: Ifølge Nordjyske.dk er piloten på et tysk fly fra 2. verdenskrig fundet i Nordjylland, et Messerchmitt Bf 109 kampfly, nu blevet identificeret som den kun 19-årige korporal Hans Wunderlich, fra Neusorg i Bayern i sydtyskland.

Det er fra pilotens soldaterbog og tyske arkiver at oplysningerne om piloten er fremkommet.

Det er uklart om soldaterbogen er fundet i vraget eller i de tyske arkiver.

Kilde: dr.dk / nordjyske.dk

Flyvere.dk nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved min tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver jeg tilladelse til at mit navn (valgfrit) og min e-mail registreres og opbevares hos flyvere.dk indtil jeg selv afmelder nyhedsbrevet.

Sidste nyt

Nyheder

Nyeste artikler

Fokker C.V

Beriev A-50

Beriev A-50

Myasishchev M-55

Myasishchev M-55

Payen PA-22

Payen PA-22