Allerede nu inden året er omme kan det slås fast, at 2025 bliver rekordår for Københavns Lufthavn… igen, fristes man til at tilføje.
Siden Coronakrisen har Københavns Lufthavn vadet i succes og det har ikke skortet på rekorder.
Lufthavnen har haft et rekordstort antal rejsende i julen 2025.
Københavns Lufthavn regner med at der i løbet af jule- og nytårsperioden vil komme 1,4 millioner mennesker gennem lufthavnen.
Det er det højeste antal julerejsende i lufthavnen nogensinde. Julen ligger godt i år, hvor man med nogle få feriedage kan få en god, lang juleferie. Det er der mange, der benytter sig af. Det gælder både danskere og sydsvenskere, der rejser ud i verden, og mange internationale rejsende, der kommer til Danmark og Skandinavien via København,
Peter Krogsgaard, kommerciel direktør i Københavns Lufthavn.
Stadigt flere passagerer, stadigt større omsætning og overskud og flere rekorder er på bogen siden Corona.
Et rekordår
Hvis man skimmer siden med trafikstatistikker på Københavns Lufthavns hjemmeside cph.dk, så viser overskrifterne, at 2025 er en lang liste med historier om måneder med passagerrekord.
I månederne april, juni, juli, august, september, oktober, november og nu altså også i december 2025 blev der sat passagerrekord måned til måned i Københavns Lufthavn.
Der er ingen spor tilbage efter Corona krisen eller andre samfundskriser for lufthavnen.
Et centralt knudepunkt
Lufthavnen har også oplevet en tilvækst i transferrejsende, der benytter den som knudepunkt for den videre færd ud i verden.
I maj 2025 kunne lufthavnen konstatere at transfertrafikken var steget med hele 23% i forhold til 2024:
Vi er meget tilfredse med udviklingen, som betyder, vi slår vores position fast som Nordeuropas største trafikknudepunkt. Mere end hver femte rejsende, der kommer gennem Københavns Lufthavn er i transfer og på vej videre ud i verden. Det skyldes primært, at SAS har valgt at samle en stor del af sin trafik i København og gøre Københavns Lufthavn til sin globale hub.
Peter Krogsgaard, kommerciel direktør i Københavns Lufthavn.
Videre nævner Peter Krogsgaard at den store andel transferpassagerer er med til at sikre flere interkontinentale ruter til og fra København.
Københavns Lufthavn er i dag et flytrafikknudepunkt med over 315 ruter ud i verden.
I maj 2025 åbnede to nye direkte ruter mellem Danmark og USA.
SAS flyver nu også til Seattle i det nordvestlige USA og Delta Air Lines har åbnet en rute til Minneapolis i det nordlige midtvesten iUSA.










