Det trækker op til en historisk flynyhed på det kommende NATO-topmøde i Tyrkiet.
Ifølge flere kilder forbereder den danske regering en milliardinvestering i de amerikanske Boeing P-8A Poseidon overvågnings- og patruljefly, og det hele skal ske i et tæt makkerskab med Tyskland.
Ifølge TV2 Nyheder vil forsvarsminister Jeppe Bruus (S) meddele dette i dag på et pressemøde på NATOs topmøde.
I september 2025 skrev vi her på flyvere.dk om regeringens planer om anskaffelse af Boeing P-8A Poseidon overvågnings- og patruljefly.
GIUK-gap har været lukket for Danmark i 20 år
For et land, der udfasede sine ubåde tilbage i 2004 og længe har manglet vitale øjne under havoverfladen i Arktis og Nordatlanten (det såkaldte GIUK-gap mellem Grønland, Island og Storbritannien), er det her en massiv nyhed.
USA’s udenrigsministerium godkendte allerede tidligere på året et potentielt salg af fly og udstyr til Danmark for 12,5 milliarder kroner, og nu trykkes der for alvor på knappen.
Springer vi (igen) over, hvor gærdet er lavest?
Så til det efterhåneden klassiske spørgsmål, som vi ofte debatterer her på flyvere.dk: Er det her endnu en “dansk discountløsning”, hvor vi lejer os ind i andres dyre isenkram for at slippe for de tunge etablerings- og vedligeholdelsesudgifter?
Svaret lander et sted midt imellem, men hælder heldigvis mest til den seriøse side denne gang:
- Det forekommer at være et reelt køb (ikke bare en lejeaftale): Den amerikanske godkendelse omfatter et reelt salg af flyene til Danmark. Det betyder, at vi rent faktisk kommer til at eje vores egne maskiner. Forsvarskorrespondenter har tidligere påpeget, at den danske regering oprindeligt forsøgte at lave aftaler med Norge og Tyskland om blot at trække på deres fly, men begge lande har rigeligt at se til selv. Danmark er simpelthen blevet tvunget til at svinge dankortet selv.
- Tyskland-samarbejdet giver enormt god mening: Tyskland modtog deres første Poseidon-fly og har allerede infrastrukturen oppe at køre på luftbasen i Nordholz. Ved at gå sammen med tyskerne kan Danmark spare milliarder på at opbygge egne specialiserede værksteder, simulatorer og tunge logistikkæder fra bunden. Det er sund fornuft frem for at være fedtspil.
Selvom projektet i offentligheden beskrives som en lejeaftale, er der ifølge flyvere.dks kilder reelt tale om et dansk indkøb af egne fly, der efterfølgende integreres i en fælles operativ pulje med Tyskland. Danmark ejer flyene, men vi køber os ind i den tyske infrastruktur og logistikkæde på basen i Nordholz for at spare milliarder på eget værksteds- og simulatorudstyr.
Den reelle bekymring: “Fregat-fælden”
Selvom Danamrk efter sigende køber flyene selv, er der en anden frygt, der spøger i kulissen blandt militæranalytikere. Det kaldes populært “fregat-fælden”.
Vi har før set Danmark købe fantastiske, topmoderne platforme, som for eksempel de danske Iver Huitfeldt-fregatter, for derefter at spare på ammunitionen, torpedoerne og de højteknologiske sensorer. Hvis regeringen bruger alle pengene på selve flyene, men sparer på de sonarbøjer og anti-ubådstorpedoer, som gør P-8A til den frygtindgydende ubadsjæger, den er, så ender vi med at springe over, hvor gærdet er lavest.
Med det øgede pres fra USA og de seneste års hybride trusler mod kritisk infrastruktur i Østersøen og Nordatlanten, er der dog håb for, at Danmark denne gang køber den fulde pakke.
Det skal blive spændende at følge med i senere i dag!
En moderne ubådsjæger
Når man kigger Boeing P-8A Poseidon efter i sømmene, står det hurtigt klart, at vi ikke blot taler om et fly, men om en flyvende kommandocentral for moderne anti-ubådskrigsførelse (ASW – Anti-Submarine Warfare). Den er spækket med noget af det mest avancerede isenkram på markedet.
Poseidons sensorer
Hvor ældre fly spejdede efter visuelle tegn eller simple radarsignaler, trækker P-8A på en massiv, integreret computersuite, der bearbejder data fra flere kilder på samme tid:
- Raytheon APY-10 Radar: Dette er flyets primære sensor. Den har en ekstremt høj opløsning og er specialiseret i at spotte bittesmå mål på havoverfladen – selv et ubåds-periskop eller en snorkel i oprørt hav på lang afstand. Den har desuden ISAR (Inverse Synthetic Aperture Radar) kapacitet, som gør den i stand til at kortlægge, identificere og klassificere skibe og overflademål på lang afstand under alle vejrforhold.
- Akustisk processor (AN/AQQ-2): Flyets primære ubådsjæger-værktøj. P-8A kan medbringe op til 129 sonobøjer (små lytte-sensorer, der skydes ud i vandet). Processoren ombord kan overvåge og analysere data fra et enormt antal aktive og passive sonobøjer samtidigt for at triangulere en ubåds præcise position og dybde.
- L-3 Wescam MX-20HD EO/IR: En avanceret elektro-optisk og infrarød kameratårn under næsen. Den leverer knivskarpe billeder og varmesignaturer i høj opløsning – perfekt til identifikation af skibe i mørke eller overvågning under Search and Rescue (SAR) missioner.
- ALQ-240 Electronic Support Measures (ESM): En passiv sensor, der opfanger, identificerer og geolokaliserer radar- og radiotransmissioner fra fjendtlige skibe eller ubåde, der bryder radiotavsheden.
Poseidons våbensystemer
P-8A Poseidon har et internt bomberum bag vingerne samt fire eksterne ophængspunkter under vingerne:
- Mk 54 Letvægtstorpedoer: Det primære våben mod ubåde. Torpedoerne frigives i faldskærm og søger selv mod målet under vandet via aktiv/passiv sonar.
- AGM-84 Harpoon: Mod overfladeskibe (ASuW) kan flyet udrustes med de velkendte Harpoon-anti-skibsmissiler, hvilket gør det til en alvorlig trussel mod fjendtlige flådestyrker.
- Søminer og dybdebomber: Kan desuden medbringes til spærring af farvande eller konventionel bekæmpelse.
Moderne datadeling med for eksempel droner
De ultramoderne P-8A Poseidon kan samarbejde og dele data med droner uden en jordbaseret relæ-station. Det er det der kaldes et MUM-T (Manned-Unmanned Teaming) samarbejde, hvor data kan deles og streames direkte mellem fly og for eksempel en Northrop Grumman MQ-4C Triton drone.
Hvad betyder det for Danmark og Tyskland?
Når vi kigger på det dansk-tyske samarbejde, er denne synergi meget interessant:
Selvom Danmark i første omgang investerer i P-8A Poseidon, råder Tyskland over planer og tætte partnerskaber i NATO, der kigger mod langtrækkende droner. Den tyske flådebase i Nordholz og faciliteter i Storbritannien (der også flyver P-8) er bygget til at kunne integrere disse datastrømme.
En kattelem til de danske politikere
Hvis Danmark og Tyskland formår at koble sig på det fælles NATO- og US Navy-datanetværk, behøver Danmark ikke nødvendigvis selv at købe de ekstremt dyre Triton-droner.
Flyvevåbnet kan lade allierede droner (f.eks. amerikanske eller britiske Tritons over Atlanten) spotte målene, hvorefter de dansk-tyske P-8A-fly kan rykke ud med præcision. Det er netop den form for netværksbaseret krigsførelse, der gør milliardinvesteringen fremtidssikret.
