De Havilland Canada DHC-8, der er kendt som Dash 8, er et to-motoret turboprop regionalt passagerfly, der blev udviklet og fremstillet af af de Havilland Canada (DHC) fra 1983 til 1992.
Fra 1992 til 2019 blev de Havilland Canada overtaget af Bombardier Aerospace før den igen blev en del af De Havilland Canada i 2019.
Bombardier Dash 8 er en videreudvikling af forløberen De Havilland Canada DHC-7 – Dash 7.
Fra fire-motoret STOL fly til regional succes
Historien om Dash 8 starter i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne hos den canadiske flyproducent De Havilland Canada (DHC). DHC havde allerede opnået stor anerkendelse for deres STOL-fly (Short Take-Off and Landing), herunder DHC-6 Twin Otter og den fire-motorede DHC-7 (Dash 7).
Selvom Dash 7 var et teknologisk mesterværk, der kunne lande på ekstremt korte baner, var det med sine fire motorer komplekst og dyrt i drift for mange almindelige regionale flyselskaber. Da oliepriserne steg, og markedsforholdene ændrede sig i kølvandet på den amerikanske liberalisering af luftfarten (Airline Deregulation Act i 1978), opstod der et akut behov for et nyt, topersoners-cockpit regionalfly. Det skulle være billigere i drift, men stadig beholde en del af de gode STOL-egenskaber.
De Havilland Canada tog udfordringen op og udviklede DHC-8 Dash 8. Ved at reducere antallet af motorer til to kraftige Pratt & Whitney Canada PW100-turboprop motorer og optimere aerodynamikken, skabte de et fly, der var markant mere økonomisk end Dash 7, men som stadig kunne operere fra korte baner under vanskelige vejrforhold.
I 1986 blev De Havilland Canada opkøbt af Boeing, som senere i 1992 solgte selskabet videre til den canadiske industrigigant Bombardier.
Under Bombardiers ejerskab blev flyet videreudviklet og moderniseret afgørende, indtil programmet i 2019 blev solgt til Longview Aviation Capital, som genoplivede det historiske De Havilland Canada-navn.
Q-Series: Kampen mod støjen
De Havilland Canada Dash 8 indgår i en serie af mellemstore turboprop passagerfly bedst kendt under navnet Q-Series (hvor Q står for Quiet), men for de fleste luftfartsentusiaster og passagerer vil flyet altid være kendt som “Dash 8”.
Flyene i Q-serien er to-motorede, mellemdistance, turboprop-fly som normalt opererer på korte indenrigsruter.
De er alle kendetegnede ved lavt brændstofforbrug og lavt støjniveau, deraf navnet Q-Series – Q for Quiet.
Turboprop-fly havde historisk set haft et ry for at være støjende og vibrere meget i kabinen.
ANVS – Active Noise and Vibration Suppression
Da Bombardier overtog Dash 8-programmet, introducerede de i 1996 en banebrydende teknologisk opgradering, som førte til navneskiftet til Q-Series.
For at løse dette problem introducerede man ANVS (Active Noise and Vibration Suppression).
Systemet fungerer ved hjælp af mikrofoner i kabinesiderne, der opfanger lyden og vibrationerne fra motorerne og propellerne. En computer beregner herefter modfase-lydbølger, som sendes ud via små vibrationsenheder i flyets spant. Resultatet er en markant mere støjsvag og behagelig kabineoplevelse, der fuldt ud tåler sammenligning med jetfly.
Q-series flyene er en af luftfartshistoriens mest succesfulde serier af regionale passagerfly. Siden den første flyvning i 1983 har flyet udgjort rygraden i den regionale luftfart verden over. Flyene opererer ofte på korte indenrigsruter, hvor de forbinder mindre provinslufthavne med de store internationale knudepunkter – en disciplin, som Dash 8 mestrer til perfektion takket være sit unikke design og robuste konstruktion.
Flyene har “Active Noise and Vibration Suppression”(AnvS), som er et system, der udsender lydbølger i modfase inde i kabinen.
Q400 er den nyeste, største og mest udbredte model i Q-serien fra Bombardier.
Den er konkurrencedygtig med mindre jetfly, idet den bruger mindre brændstof, men stadig har en stor passagerkapacitet i forhold til flyets størrelse.
Bombardier Dash 8 flyver næsten lige så hurtigt som konkurrerende jetfly.
Q-serien består af følgende modeller:
Dash 8-familien er gennem årene blevet bygget i fire primære versioner for at imødekomme forskellige kapacitetsbehov:
- Q100: Den oprindelige model med plads til 33–39 passagerer. Introduceret i 1984.
- Q200: Samme størrelse som Q100 med plads til 37-39 passagerer. Udstyret med kraftigere Pratt & Whitney-motorer for bedre ydeevne i varme klimaer og store højder (high and hot). Rækkevidde: 1713 km. Første flyvning i 1986.
- Q300: En forlænget udgave introduceret i 1989 med plads til 50–56 passagerer. Rækkevidde:2034 km. Første flyvning 1989.
- Q400: Topmodel og den mest udbredte variant i dag. Introduceret i 1998 med plads til op mod 78-90 passagerer. Q400 er forlænget markant, har helt nye seks-bladede Dowty-propeller og er udstyret med de ekstremt kraftfulde PW150A-motorer. Q400 er så hurtig (marchhastighed på 667 km/t), at den på korte distancer kan matche flyvetiden for et jetfly, men til en brøkdel af brændstofomkostningerne. Rækkevidde:2522 km. Første flyvning 1998.
Hvad er det specielle ved en turbopropmotor?
Mange forbinder fejlagtigt propelfly med forældet teknologi, men det er kun delvist rigtigt.
Gamle propelfly fra flyvningens barndom og frem til 1930’erne og 1940’erne blev drevet af en eller flere klassiske stempelmotorer, der med propellen monteret direkte på en krumtapaksel, drev flyet fremad.
Der var især to typer stempelmotorer, der blev brugt tidligere:
- Rækkemotorer og V-motorer, som på f.eks de engelske og tyske kampfly under 2. vedenskrig.
Den mest berømte af dem alle er uden tvivl den legendariske Rolls-Royce Merlin motor, der var en 27-liters V12-stempelmotor. - Stjernemotorer, der også blev flittigt brugt på fly fra samme periode.
En stjernemotor, som f.eks. BMW 801 motoren fra 2. vedenskrig, er kendetegnet ved, at cylindrene er placeret i en cirkel (en stjerne) omkring en central krumtapaksel.
Stempelmotorer bruges den dag i dag – især i bilindustrien.
En moderne turboprop-motor er i virkeligheden en jetmotor (en gasturbine), der via et gear driver en udvendig propel i stedet for blot at udstøde varm luft som ren fremdrift. Det giver nogle markante aerodynamiske og økonomiske fordele, som gør turbopropfly interessante:
- Enestående brændstoføkonomi: På korte distancer (typisk under 500–600 km) er turboprop-fly langt mere effektive end jetfly. De bruger op mod 30-40 % mindre brændstof pr. passagerkilometer, hvilket gør dem markant mere miljøvenlige og økonomisk rentable på regionale ruter.
- Høj fremdrivningseffektivitet ved lavere hastigheder: En propel flytter store mængder luft ved en lavere hastighed, hvilket er langt mere effektivt i de lavere luftlag, hvor regionale fly typisk opererer.
- STOL-egenskaber (Short Take-Off and Landing): Turboprop-motorer leverer maksimalt drejningsmoment med det samme under starten. Kombineret med Dash 8’s højvingede design (hvor vingerne er monteret på toppen af skroget), giver det flyet fantastiske løfteegenskaber. Dash 8 kan derfor operere på korte, udfordrende baner – som f.eks. i de norske fjelde eller på små øer – hvor traditionelle jetfly slet ikke kan lande.
