Tirsdag den 29. september krydsede et militært luftfartøj den dansk-tyske grænse og fortsatte nordpå langs Jylland mod Aalborg.
Flyet var en af Luftwaffes Heron TP, der er en israelsk udviklet UAV fra Israel Aerospace Industries, tilpasset til Luftwaffes behov i samarbejde med Airbus.
Piloten befandt sig på den militære flyvestation i Schleswig i Tyskland og fjernstyrede flyet fra en jordkontrolstation. Herfra blev det fløjet op over den østlige del af Jylland til Aalborg og tilbage langs den vestlige del af Jylland.
Flyvningen var den første test i dansk luftrum med et ubemandet militært luftfartøj af denne størrelse.
Men den var først og fremmest en generalprøve på noget, der om få år skal være en del af det danske Flyvevåben.
Fra 2028 begynder Danmark at modtage fire General Atomics MQ-9B SeaGuardian. Og allerede nu er Flyvevåbnet i gang med at lære, hvordan store fjernbemandede fly kan opereres gennem dansk luftrum.
En drone på størrelse med et fly
Ordet drone kan være lidt misvisende, når det gælder MQ-9B.
Med et vingefang på 24 meter og en længde på omkring 12 meter er der tale om et regulært luftfartøj. Den mest iøjnefaldende forskel er, at der ikke er noget cockpit med en besætning om bord.
MQ-9B SeaGuardian er udviklet af amerikanske General Atomics Aeronautical Systems til langvarige overvågnings- og efterretningsmissioner. Ifølge Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse kan flyet holde sig i luften i mere end 40 timer uden mellemlanding.
Danmark har bestilt fire fly og tre jordkontrolstationer. Anskaffelsen omfatter desuden uddannelse, vedligeholdelse og nødvendigt udstyr, og dansk personel skal i første omgang trænes i USA.
Leveringerne ventes at finde sted i 2028 og 2029.
De danske MQ-9B skal især anvendes til overvågning og efterretning i Arktis og Nordatlanten, men Forsvaret nævner også Østersøen, eftersøgnings- og redningsopgaver samt miljøovervågning.
Netop de meget lange missioner er en af de egenskaber, der gør et fjernbemandet fly interessant.
Besætningen behøver nemlig ikke følge flyet fra start til landing.
Flyvevåbnet har beskrevet, hvordan to hold kan skifte plads ved kontrollen cirka hver anden time gennem en vagt på 10-12 timer. Derefter kan nye besætninger overtage et fly, der fortsat befinder sig i luften.
Flyets udholdenhed og menneskets arbejdstid bliver dermed to forskellige størrelser.
Fra løse planer til Eskadrille 729
Behovet for langtrækkende ubemandede overvågningsfly er ikke nyt.
Allerede i februar 2021 skrev flyvere.dk Nye droner til Flyvevåbnet? om planerne om at anskaffe langtrækkende droner til overvågning af især Grønland og Nordatlanten.
Dengang var der afsat 750 millioner kroner til langtrækkende droner som en del af den arktiske kapacitetspakke, men mange spørgsmål stod stadig åbne.
Spørgsmålstegnet er vigtigt.
Det var endnu ikke afgjort, hvilke droner Danmark skulle anskaffe, eller hvor de organisatorisk skulle placeres. Flyvere.dk pegede dengang på Flyvevåbnet som det naturlige hjemsted og på overvågning frem for bevæbnede operationer som den oplagte danske anvendelse.
Baggrunden var blandt andet en vanskelig geografisk opgave.
Danmark skal overvåge enorme områder omkring Grønland og i Nordatlanten. Flyvevåbnets Challenger-fly løser en række forskellige opgaver, men bemandede fly har naturlige begrænsninger i forhold til, hvor længe besætninger og fly kan opholde sig over et operationsområde.
Flyvere beskrev i 2021 den eksisterende overvågning som sporadisk og pegede på behovet for en mere konstant tilstedeværelse.
Fem år senere er spørgsmålstegnet væk.
Valget er faldet på General Atomics MQ-9B SeaGuardian, der er en variant af MQ-9B til overvågning til havs.
Flyvevåbnet får leveret 4 SeaGuardians og tre jordkontrolstationer. Hjemstedet bliver Flyvestation Aalborg. Og Flyvevåbnet har genoprettet Eskadrille 729 til at operere dem.
Dermed er det spørgsmål, der i 2021 handlede om, hvorvidt Danmark skulle opbygge en egentlig kapacitet med store langtrækkende droner, blevet afløst af et langt mere konkret spørgsmål:
Hvordan får man den til at fungere?
For MQ-9B skal ikke kun kunne overvåge store områder langt fra Danmark.
Dronerne skal også kunne komme derud.
SeaGuardian er udviklet til maritim overvågning
Det er ikke tilfældigt, at den danske udgave af MQ-9B hedder SeaGuardian.
Hvor MQ-9B SkyGuardian er udviklet som en bredt anvendelig langtrækkende overvågningsplatform, er SeaGuardian-varianten målrettet maritime operationer. Det passer godt til den opgave, som Flyvevåbnet skal løse, hvor store områder omkring Grønland, Nordatlanten og Østersøen skal kunne overvåges gennem længere tid.
SeaGuardian kan udstyres med en kraftig maritim AESA-radar, der kan opdage og følge fartøjer på havoverfladen. Systemet kan blandt andet kombineres med AIS – Automatic Identification System – som bruges til identifikation og positionsrapportering af skibstrafik. Kombinationen betyder, at operatørerne både kan se den trafik, der identificerer sig elektronisk, og ved hjælp af radaren opdage fartøjer på havet.
Platformen er desuden udviklet med mulighed for mere specialiserede maritime opgaver. General Atomics har demonstreret et system, hvor SeaGuardian kan medføre og nedkaste sonarbøjer og efterfølgende modtage og behandle deres signaler. Dermed kan flytypen i princippet også anvendes til antiubådskrigsførelse.
SeaGuardian er med andre ord ikke blot et fjernbemandet fly med et kamera under næsen. Det er en platform, hvor forskellige sensorer kan sammensættes efter opgaven.
Præcis hvilke af disse systemer de danske MQ-9B bliver udstyret med, afhænger af den danske konfiguration. Men valget af SeaGuardian understreger, hvilken opgave der står centralt: langvarig overvågning af nogle af de enorme havområder, som Danmark og rigsfællesskabet har ansvar for.
Det vanskelige er ikke kun at holde flyet i luften
MQ-9B skal kunne bevæge sig gennem det samme kontrollerede luftrum som bemandede fly.
Det stiller andre krav end operationer med mindre droner i afgrænsede områder. Et dansk MQ-9B på vej fra Aalborg mod Nordatlanten skal kunne indgå i den øvrige flytrafik og håndteres af flyveledelsen.
Det er en væsentlig del af hele MQ-9B-konceptet.
De danske fly skal gennem en certificeringsproces, før de kan anvendes i nationalt og internationalt luftrum, og målet er ifølge Forsvaret, at de skal kunne flyve i reguleret luftrum på linje med bemandede fly.
Flyvningen over Jylland den 29. september var et skridt i netop den retning.
German Heron TP blev fjernstyret fra Schleswig under hele turen gennem Danmark. Flyvningen var arrangeret som led i Flyvevåbnets forberedelser til modtagelsen af MQ-9B.
Det interessante var derfor ikke alene flyet.
Det var systemet omkring flyet.
Et stort fjernbemandet militærfly skulle bevæge sig gennem dansk luftrum, mens pilot, kontrolstation, kommunikationsforbindelser, dansk flyveledelse og de nødvendige sikkerhedsprocedurer skulle fungere sammen.
Det er en forsmag på en type flyveoperation, som om få år skal blive hverdag i Flyvevåbnet.
Piloten er stadig pilot
Betegnelsen “ubemandet” kan samtidig skabe et forkert billede.
MQ-9B er ikke et autonomt fly, der selv bestemmer, hvor det vil flyve.
Det fjernstyres af uddannede besætninger fra kontrolstationer på jorden.
Det er derfor ikke piloten, der forsvinder.
Det er den fysiske forbindelse mellem pilot og fly, der bliver brudt.
Besætningen kan befinde sig hundreder eller tusinder af kilometer fra det luftfartøj, den opererer.
Det ændrer samtidig nogle af de grundlæggende vilkår for at være pilot. En pilot om bord mærker accelerationer, vibrationer og turbulens og har en direkte fysisk fornemmelse af flyet og omgivelserne.
Besætningen på jorden må i stedet danne sig sit billede gennem kameraer, sensorer og flyets systemer.
Til gengæld åbner adskillelsen mellem fly og besætning helt nye muligheder.
Et fly kan fortsætte en mission, mens besætninger afløser hinanden på jorden.
Læs også: Northrop Grumman RQ-4 Global Hawk
Eskadrille 729 vender tilbage
De danske MQ-9B får hjemme på Flyvestation Aalborg, hvor Flyvevåbnet den 16. februar 2026 officielt genoprettede Eskadrille 729.
Eskadrillen hører under Air Transport Wing, og årene frem mod leveringen skal blandt andet bruges på at uddanne piloter, teknikere og andet personel.
Men nummeret 729 er langt ældre end de nye droner.
Den 1. januar 1955 blev Flyvevåbnets første egentlige fotorekognosceringsenhed oprettet på Flyvestation Karup.
Enheden blev i daglig tale kaldt Fotoflighten.
Dens kaldesignal var meget passende Hawkeye.
Senere fik enheden eskadrillestatus og blev til Eskadrille 729.
Dens opgave var at se.
Under den kolde krig udførte eskadrillen fotorekognoscering med blandt andet RF-84F Thunderflash og senere RF-35 Draken.
Eskadrille 729 har rødder tilbage til Flyvevåbnets Fotoflight, der blev oprettet i 1955. Eskadrillen fløj blandt andet fotorekognoscering med RF-84F Thunderflash og senere RF-35 Draken.
Eskadrille 729 og Cubakrisen
Et af de mest bemærkelsesværdige øjeblikke i eskadrillens historie kom i oktober 1962.
Den 21. oktober 1962 sejlede det sovjetiske skib Krasnograd fra Kaliningrad mod Cuba.
Ifølge Flyvevåbnets historiske beskrivelse medbragte skibet denne gang militært materiel og sovjetiske soldater.
Få dage senere meddelte USA’s præsident John F. Kennedy, at Sovjetunionen var ved at opstille atommissiler på Cuba. USA iværksatte en flådeblokade, og verden befandt sig pludselig midt i Cubakrisen.
Den 24. oktober kunne danske observationsposter konstatere, at Krasnograd havde ændret kurs.
Skibet var på vej tilbage mod Østersøen.
Fly fra Eskadrille 729 fotograferede det sovjetiske skib, og billederne var med til at dokumentere, at det faktisk var vendt om.
Mere end 60 år senere får eskadrillen igen til opgave at indsamle information langt fra sin base.
Fra kamera i næsen til sensorer over Nordatlanten
Den gamle Eskadrille 729 blev nedlagt i 1993.
Nu er nummeret tilbage.
Og der er en bemærkelsesværdig kontinuitet mellem den gamle og den nye eskadrille.
Under den kolde krig sendte Danmark piloter ud i rekognosceringsfly med kameraer om bord for at hente billeder hjem.
Den nye Eskadrille 729 skal sende MQ-9B ud med moderne sensorer og udstyr til blandt andet overvågning, efterretning og signalindhentning.
Formålet er stadig i høj grad det samme:
At finde ud af, hvad der foregår langt væk.
Men teknologien ændrer måden, opgaven kan løses på.
Et fjernbemandet fly kan patruljere over enorme havområder i meget lange perioder. Informationerne kan sendes videre, mens missionen stadig er i gang, og nye besætninger kan overtage kontrollen, uden at flyet behøver vende tilbage til Aalborg.
For et land, der skal overvåge Grønland og store dele af Nordatlanten, er det en væsentlig egenskab.
Fire fly – men en langt større kapacitet
Når de første danske MQ-9B ankommer, vil selve flyene derfor kun være den mest synlige del af systemet.
Der skal etableres tre jordkontrolstationer. Piloter, teknikere og andet personel skal uddannes. Kommunikationsforbindelser, vedligeholdelse og sensoroperationer skal fungere.
Og flyene skal kunne integreres i det luftrum, de skal flyve igennem.
Det er en af grundene til, at arbejdet begynder flere år før leveringen.
Den tyske Heron TP over Jylland var således ikke en prøveflyvning af det fly, Danmark har købt.
Den var en prøve på nogle af de operationer og procedurer, der skal omgærde det.
Kan et stort fjernbemandet luftfartøj opereres sikkert gennem dansk luftrum? Kan pilot, flyveledelse og tekniske systemer fungere sammen, selv om piloten befinder sig på jorden i et andet land?
Den 29. september begyndte Flyvevåbnet at afprøve det i praksis.
Hawkeye flyver igen
Når de danske MQ-9B efter planen begynder at ankomme i 2028, vil der være gået 35 år, siden den gamle Eskadrille 729 blev nedlagt.
Teknologien vil være næsten uigenkendelig.
Piloten sidder ikke længere i flyet. Kameraerne er blevet til avancerede sensorsystemer. Informationer kan sendes tilbage til basen i Aalborg, mens flyet fortsat befinder sig tusinder af kilometer væk.
Selve idéen og kaldenavnet bag eskadrillen er overraskende velkendt.
I 1955 fik Flyvevåbnets nye fotorekognosceringsenhed kaldesignalet Hawkeye.
Mere end 70 år senere skal Hawkeye (Eskadrille 729) igen holde øje med det, der foregår langt fra Danmark.
Denne gang kan Hawkeye blive i luften i mere end et døgn, mens piloten bliver på jorden.
