Heston JC.6 var et engelsk et-motoret propel observationsfly udviklet under 2. verdenskrig og bygget af Heston Aircraft Company Limited i Middlesex i England.
JC.6 var et monoplan i metal med to bomme til en halesektion to vertikale haleror, der var forbundet af et enkelt horisontalt haleplan.
Flyet havde en sekscylindret de Havilland Gipsy Queen motor, der var monteret bagerst på fuselagen mellem de to bomme i en pusherkonfiguration.
Det havde et stort to-sæders tandemcockpit med en ligeså stor glasbaldakin med skrå vinduer, der gjorde flyet velegnet til observationer fra luften.
Heston JC.6 blev udviklet og bygget i henhold til det britiske Luftfartsministeriums specifikation A.2/45 om en Arial Observation Post (AOP) for den britiske hær.
Heston Aircraft Company byggede to prototyper af JC.6.
Den første prototype fløj første gang i august 1947.
Den anden prototype nåede aldrig i luften.
