HFB 320 Hansa Jet var et tomotoret turbojet Business Jet udviklet i 1960’erne og produceret af Hamburger Flugzeugbau (HFB) i Vesttyskland.
Flyet blev udviklet i begyndelsen af 1960’erne og det blev serieproduceret fra 1964 til 1973.
HFB 320 Hansa Jet var det første serieproducerede tyske jetdrevne forretningsfly efter Anden Verdenskrig og blev især kendt for det usædvanlige vingedesign med fremadrettede vinger, en løsning som gjorde flyet let genkendeligt blandt samtidens business jets.
Den første HFB 320 prototype fløj første gang den 21. april 1964.
HFB 320 Hansa Jet har grundlæggende et konventionelt flydesign. Det er et monoplan med vingerne monteret midt på fuselagen og med et T-haleror og to turbojet motorer monteret bagerst på fuselagen under haleroret.
Udvikling med problemer
I begyndelsen af 1960’erne voksede markedet for mindre jetdrevne forretningsfly hurtigt, anført af amerikanske typer som Learjet 23. Hamburger Flugzeugbau ønskede at etablere sig på dette nye marked og indledte udviklingen af et moderne forretningsfly med høj marchhastighed og god kabinekomfort.
Chefkonstruktøren Hans Wocke, som tidligere havde arbejdet med det eksperimentelle Junkers Ju 287 under Anden Verdenskrig, valgte at anvende fremadrettede vinger. Denne usædvanlige løsning gjorde det muligt at placere hovedvingebjælken bag passagerkabinen, hvilket gav en mere rummelig kabine med bedre ståhøjde og flere sædepladser end mange konkurrerende fly. Samtidig opnåede flyet gode aerodynamiske egenskaber ved høje hastigheder.
HFB 320 havde to General Electric CJ610 turbojetmotorer, med en monteret på hver side af den bageste del af skroget. Flyet havde plads til op til 15 passagerer og en besætning på to piloter. Konstruktionen omfattede desuden vingespidstanke, T-hale og et trehjulet understel, der kunne sænkes og hæves.
Udviklingsforløbet var dog ikke problemfrit. Den første prototype styrtede ned under certificeringsflyvninger i maj 1965 som følge af en voldsom stall-hændelse. Efter omfattende ændringer af hale- og styresystemerne blev flyet certificeret i 1967.
Ikke nogen stor kommerciel succes på et konkurrencepræget marked
De første leverancer fandt sted i 1967, og blandt de tidligste kunder var italienske og amerikanske erhvervsvirksomheder. HFB havde store forventninger til eksportmarkedet, men Hansa Jet kom ind på et område præget af meget hård konkurrence fra især amerikanske producenter.
Den største kunde blev det vesttyske luftvåben, Luftwaffe, som anvendte flytypen både som VIP- og forbindelsesfly samt til elektronisk krigsførelses- og modforanstaltningsuddannelse (ECM). Luftwaffens fly forblev i tjeneste helt frem til 1994, længe efter at de fleste civile operatører havde udfaset typen.
På trods af flyets avancerede konstruktion opnåede Hansa Jet aldrig den kommercielle succes, som producenten havde håbet på.
Flyet var relativt tungt, krævede lange startbaner og havde et højere brændstofforbrug end flere af konkurrenterne. Samtidig voksede konkurrencen fra nyere og mere effektive Business Jets gennem slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne.
Disse forhold medførte, at produktionen blev indstillet i 1973.
Anvendelse og udbredelse
Der blev produceret 47 eksemplarer af HFB 320 Hansa Jet. Størstedelen blev anvendt som forretningsfly af private virksomheder og charteroperatører i Europa og Nordamerika, mens 14 fly blev leveret til det vesttyske Luftwaffe. Flere civile operatører anvendte flytypen til erhvervsflyvning, chartertrafik og firmatransport.
HFB 320 opnåede aldrig samme udbredelse som andre samtidige typer som Learjet 23 eller Hawker Siddeley HS.125, men flyet indtager en særlig plads i luftfartshistorien som det eneste serieproducerede civile jetfly med fremadrettede vinger. Konstruktionen blev senere et ofte fremhævet eksempel på utraditionel flydesign og et vigtigt kapitel i den vesttyske luftfartsindustris genopbygning efter krigen.
Verdens eneste civile passagerfly med fremadrettede vinger.
HFB 320 Hansa Jet blev især berømt for sine fremadrettede vinger, et vingedesign som kun sjældent er blevet anvendt på serieproducerede fly. Hvor de fleste moderne jetfly har et bagudrettet “swept wing” design, var Hansa Jets vinger rettet cirka 15 grader fremad.
Valget var ikke blot et spørgsmål om aerodynamik, men også om indretning og pladsudnyttelse.
Ved at flytte vingens hovedbjælke bag passagerkabinen kunne konstruktørerne skabe en længere og mere rummelig kabine uden den store vingekonstruktion gennem passagerområdet. Dette gav bedre ståhøjde og mere plads til passagererne i det relativt smalle skrog.
Løsningen var inspireret af Hans Wockes erfaringer fra hans arbejde som flykonstruktør i nazi-tyskland under Anden Verdenskrig , hvor han blandt andet arbejdede med det eksperimentelle bombefly Junkers Ju 287. Wocke videreførte mange af sine idéer om fremadrettede vinger til HFB 320-projektet i begyndelsen af 1960’erne.
Aerodynamisk har fremadrettede vinger flere gode egenskaber.
Luftstrømmen bevæger sig ind mod vingens rod i stedet for ud mod vingespidserne, hvilket kan forsinke stall ved vingespidserne og bevare kontrollen over flyet ved skarpe stigninger, “angles of attack”.
Til gengæld opstår der betydelige konstruktionsmæssige udfordringer.
Når vingen belastes, har den tendens til at vride sig på en måde, som øger belastningen yderligere. Dette fænomen, kendt som aeroelastisk divergens, kræver meget stive og stærke vingekonstruktioner, hvilket ofte medfører højere vægt og større konstruktionsomkostninger.
Selv om Hansa Jet blev den mest succesfulde civile anvendelse af konceptet, er flyet fortsat det eneste certificerede serieproducerede civile jetfly med fremadrettede vinger.
Andre fly med fremadrettede vinger
HFB 320 var langt fra det eneste fly med fremadrettede vinger, men de fleste andre var militære forsøgs- eller prototypefly.
Junkers Ju 287
Blandt de tidligste eksempler var det tyske bombefly Junkers Ju 287 fra 1944. Flyet blev udviklet som et eksperimentelt højhastighedsbombefly og demonstrerede mange af de egenskaber, som senere inspirerede Hans Wockes arbejde på Hansa Jet.
Grumman X-29
I 1980’erne udviklede NASA og Grumman det eksperimentelle kampfly X-29. Ved hjælp af moderne kompositmaterialer og digitale flyvekontrolsystemer kunne konstruktørerne overvinde mange af de problemer, som tidligere havde begrænset anvendelsen af fremadrettede vinger. X-29 blev anvendt til forskning og bidrog med værdifuld viden om manøvredygtighed og flyvning ved høje angrebsvinkler.
Sukhoi Su-47 Berkut
Et andet kendt eksempel er det russiske Sukhoi Su-47 Berkut, der første gang fløj i 1997. Flyet blev udviklet som et teknologisk demonstrationsfly og viste, hvordan fremadrettede vinger kunne kombineres med moderne kompositmaterialer for at opnå høj manøvredygtighed. Projektet førte dog ikke til serieproduktion.
Selv om det fremadrettede vingedesign fortsat fascinerer flykonstruktører og luftfartsentusiaster, har de konstruktionsmæssige udfordringer betydet, at det traditionelle bagudrettede vingedesign, “swept wing design”, fortsat dominerer blandt både civile og militære fly. HFB 320 Hansa Jet står derfor som et af de mest markante og succesfulde eksempler på det usædvanlige vingedesign i flyvningens historie.