Kyūshū J7W Shinden var et japansk et-motoret kortrækkende propeldrevet jagerfly udviklet af Masaoki Tsuruno fra den japanske kejserlige flåde og flyproducenten Kyūshū Hikōki K.K. under 2. verdenskrig.

Shinden var tiltænkt en rolle som interceptor til afvisning og nedkæmpning af de amerikanske Boeing B-29 bombefly, der i store formationer sønderbombede det japanske fastland i slutningen af 2. verdenskrig.

Flyets design var usædvanligt med vinger bagerst på flyets fuselage og med canards forrest på flyets næsesektion.

Motoren var monteret i en pusherkonfiguration.

Canards

Det var Masaoki Tsuruno, der udviklede flyets canards som en bærende del af flydesignet på Kyushu J7W Shinden.

Han mente det ville være gavnligt for flyets manøvreegenskaber.

Canards har været brugt lige siden flypionererne udviklede deres første fly i begyndelsen af 1900-tallet.

Wright brødrene brugte en canard-lignende forvinge konstruktion på deres Wright Flyer i 1903 og det samme gjorde den brasilianske flypioner Alberto Santos-Dumont på hans Santos-Dumont 14-bis fly.

Men principperne bag egentlige canards blev først rigtig forstået senere i flyvningens historie.

Nye eksperimenter

Efter de oprindelige eksperimenter med canards i flyvningens allertidligste barndom gik der adskillige år før man genoptog eksperimenterne med canards.

Der skulle en verdenskrig til (naturligvis) før man igen eksperimenterede med canards:

Det italienske kampfly Ambrosini SS.4 og det amerikanske kampfly Curtiss-Wright XP-55 Ascender, begge prototyper, havde ligesom Shinden flyet canards forrest på næsen.

Shinden skulle være en meget manøvredygtig interceptor, men kun to prototyper blev færdige inden krigens afslutning.

Den første Shinden prototype fløj den 3. august 1945 – kun tre dage før USA kastede deres første atombombe over byen Hiroshima i Japan.