North American Sabreliner

North American Sabreliner Las Vegas (McCarran) 2011. Foto: Tomás Del Coro. CC BY-SA 2.0

North American Sabreliner

North American Sabreliner er et to-motoret turbojet Business Jet og militært trænings- og transportfly, der blev udviklet i 1950’erne af North American i Los Angeles i Californien, USA og produceret fra 1959 til 1982.

Flyet var oprindeligt North Americans bud på et nyt et nyt trænings- og uddannelsesfly til det amerikanske flyvevåben under U. S. Air Forces UTX program.

UTX programmet fordrede at flyet kunne bruges til både træning og uddannelse, og til transport af personel.

Flyets blev navngivet Sabreliner fordi nogen syntes at flyets vinge- og haleror kunne minde om North American F-86 Sabre.

Den militære version af Sabreliner blev benævnt T-39 Sabreliner.

Sabreliner Business Jet

Den første civile prototype fløj første gang den 16. september 1958.

Den civile Business Jet version af Sabreliner blev også kaldt Series 40.

Series 40 havde en lidt større passagerkabine og fløj lidt hurtigere ned den oprindelige Sabreliner.

I 1963 fik flyet sit FAA certifikat.

Op gennem 1960’erne og 1970’erne fulgte de næste serier af Sabreliner, der alle var lidt større og lidt hurtigere end den foregående.

Supercritical vingedesign

De sidste produktionsserier af Sabreliner var udstyret med Garrett turbofan motorer og et helt nyt vingedesign, supercritical wingdesign.

Et supercritical vingedesign er især karakteriseret ved en fladere profil på oversiden af vingen og en buet form på vingens underside.

Det giver en stærkt forbedret luftstrøm henover og under flyets vinger, og nedsætter samtidig luftmodstanden – især i ved transoniske vindhastigheder (tæt på Mach 1) henover vingen.

Som så mange andre af flyvningens innovationer er principperne bag supercritical vingedesign også først beskrevet og udviklet af en tysk forsker, nemlig aerodynamikeren K. A. Kawalki, der under 2. verdenskrig udviklede det første supercritical vingedesign.

I dag små 80 år har adskillige flytyper, både civile og militære flytyper, en eller anden variant af det oprindelige supercritical vingedesign, der blev udviklet af K. A. Kawalki.

Godkendt til luftakrobatik

Som et kuriosum skal det nævnes at Sabreliner er det eneste Business Jet, der er godkendt til luftakrobatik.

Specifikationer:

Besætning:2 piloter
4-5 piloter/instruktører (militære version).
Passagerer:4 - 7
Længde:13,41 m
Vingefang:13,56 m
Højde: (haleror)4,88 m
Vingeareal:31.79m2
Egenvægt: 4.199 kg
Max. startvægt:8.056 kg
Max. hastighed:885 km/t
Cruise hastighed:800 km/t
Rækkevidde:4.020 km
Motorer:2 x Pratt & Whitney J60-P-3 turbojet

Flyvere.dk nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver jeg tilladelse til at flyvere.dk opbevarer mit navn (valgfrit) og min e-mail indtil jeg selv afmelder nyhedsbrevet.

Kategorier

Tags

2. verdenskrig 737 MAX Airbus Antonov Avro Bell Boeing Boeing 737 Boeing 737 MAX Boeing 737 MAX krisen Bristol Coronakrisen CoVid-19 Dassault de Havilland Douglas Droner Elektriske fly Embraer F-16 F-35 F-35 og støjen Flysikkerhed Flyvende vinge Flyvende vinge design Grumman Hawker Siddeley Klima og miljø Lockheed Lockheed Martin MCAS McDonnell Douglas MIL North American Norwegian Nyt kampfly Pipistrel Pratt & Whitney Rolls Royce Saab SAS Sikorsky Sukhoi Tupolev WWII