Northrop F-5 er et amerikansk to-motoret supersonisk letvægts turbojet kampfly udviklet i 1950’erne og produceret i perioden 1957 – 1989 af Northrop Corporation.
Flyet er et såkaldt ‘light figther jet‘, hvilket vil sige at det er mindre, lettere og ikke helt så avanceret som andre samtidige jet kampfly.
Til gengæld er F-5 både hurtigt og aerodynamisk, billigt at producere og let at vedligeholde.
Samtidig er flyet udstyret med to kompakte og kraftige General Electric J85 turbojet motorer, der gør flyet i stand til at flyve supersonisk.
Det gjorde Northrop F-5 til en stor eksportsucces over hele verden.
F-5 flyet er udviklet som et privatfinansieret projekt af Northrop.
I 1953 udsendte NATO specifikationen NBMR-1 (NATO Basic Military Requirement 1) om et taktisk letvægtskampfly, der kunne fremføre både konventionelle og taktiske atomvåben fra alle typer flyvepladser og med lave vedligeholdelseskrav.
Det bekræftede Northrops vicepræsident og chefdesigner Edgar Schmued i at gå mod ideen om store og tunge kampfly, og i stedet fokusere Northrops udviklingsarbejde på et fly med lav vægt og høj ydeevne, bedre manøvredygtighed og pålidelighed.
Den kompakte og kraftige General Electric J85 turbojetmotor gav F-5 en meget bedre ydelse i forhold til vægt end f.eks. General Electric J79 motoren, der blev brugt på McDonnell Douglas F-4 Phantom.
Den ubevæbnede, tosædede Northrop T-38 Talon er et supersonisk træningsfly og mange af NATO’s piloter er blevet uddannet i disse.
Senere udgaver af flyet kaldes F-5E Tiger og er udstyret med radar.
Den sidste udgave var F-20 Tigershark med en enkelt General Electric F404-motor.