Radikale Venstre vil stoppe køb af F-35

Flyvevåbnert Lockheed Martin F-35 Lightning II JSF. Foto: Forsvarsministeriet.

Radikale Venstre vil stoppe køb af F-35

Kategori: Nyheder, Nyheder 2026

Tags: F-35

Stinus Lindgreen, der er forsvarsordfører for Det Radikale Venstre, vil stoppe købet af de ekstra Lockheed Martin F-35 Lightning II JSF fly, som regeringen og forligskredsen bag Forsvarsforliget ellers besluttede i oktober 2025.

Det udtaler han i dag til nyheder.tv2.dk:

Jeg har undersøgt sagen med Forsvarsministeriet. Vi kan rent faktisk godt komme ud af F-35-aftalen, og det er nu, vi skal gøre det. For hvis vi først investerer i flere F-35, så lukker vi døren for alternativer.

Stinus Lindgreen, forsvarsordfører, Det Radikale Venstre til nyheder.tv2.dk

Årsagen til de radikales ændrede holdning til indkøbet af de ekstra F-35 begrunder Stinus Lindgreen med de udtaleleser som USAs præsident er kommet med om Grøndland og Danmark.

Direkte adspurgt af TV2s Anders Lomholt om at De Radikale jo selv er en del af beslutningen om ekstraindkøbet, siger de radikales forsvarsordfører:

Det var før, at Grønlandskrisen for alvor blussede op. Vi er et helt andet sted nu, end vi var i oktober, da vi aftalte at købe flere F-35-fly

Stinus Lindgreen, forsvarsordfører, Det Radikale Venstre til nyheder.tv2.dk

Flere peger på SAAB Gripen

Der er, både i Danmark og i udlandet, den seneste tid og især efter den seneste tids amerikanske vanvid, skabt en vis bevægelse væk fra F-35 kampfly og over mod at overveje det svenske kampfly SAAB JAS 39 Gripen.

Canada, Portugal og Spanien har droppet planer om indkøb af de amerikanske F-35 fly.

Spanien overvjer nu et indkøb af den fælleseuropæiske Eurofighter Typhoon – subsidiært at afvente det nye Future Combat Air System (FCAS), der netop nu planlægges og udvikles af Frankrig, Tyskland og Spanien.

Valgflæsk?

Det er tankevækkende at de radikale kommer med et så bombastisk forslag netop nu, lige før et forestående folketingsvalg.

Forslaget er bestemt heller ikke faldet i god jord hos flere af de partier bag forsvarsforliget.

Liberal Alliances forsvarsordfører, Carsten Bach siger i dag til nyheder.tv2.dk at Det Radikale Venstre bør smides helt ud af forligskredsen.

Fra SFs forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen lyder det, at SF ikke synes om timingen af de radikales forslag:

Vi synes ikke, at timingen for den diskussion er den bedste, slet ikke i en valgkamp.

Anne Valentina Berthelsen,forsvarsordfører, SF til nyheder.tv2.dk

Sidste nyt

Mest læste

Nyheder

Flyvere nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver du samtidig tilladelse til at flyvere.dk opbevarer dit navn (valgfrit) og din e-mail indtil du selv afmelder nyhedsbrevet.

Nyeste artikler

Breguet 1050 Alize

Bréguet 1050 Alizé

Handley Page Hastings

Handley Page Hastings

KAI KF-21 Boramae

KAI KF-21 Boramae

BAC One-Eleven

BAC One-Eleven

Canadair CL-44

Canadair CL-44