RDAF Eskadrille 722 Sikorsky S-61A Værløse 1972. Foto: Wikimedia commons.

RDAF Sikorsky S-61A-1

Det danske luftvåbens Sikorsky S-61A-1 var en af flere versioner af Sikorsky SH-3 Sea King to-motorede militære jetturbine helikopter.

Sikorsky SH-3 Sea King blev udviklet i sidste halvdel af 1950’erne af Sikorsky Aircraft i Stratford, Connecticut i USA.

Sea King helikopteren blev produceret fra 1959 til midten af 1970’erne i mere end 1.300 eksemplarer af Sikorsky Aircraft.

Den er desuden blevet licensfremstillet af Westland i England, af Augusta i Italien og af Mitsubishi i Japan.

Produktionen blev indledt i 1959 og den blev fremstillet i adskillige versioner, blandt andet S-61A-1 modellen til RDAF, frem til midten af 1970’erne.

Sikorskys SH-3 Sea King helikopter blev oprindelig udviklet til anti-ubåds tjeneste, men er især kendt som SAR (Search And Rescue) helikopter til eftersøgnings- og redningstjeneste.

Det danske luftvåbens S-61A

RDAF Sikorsky S-61A-1 helikoptere har spillet en historisk vigtig rolle for det danske luftvåben, men også for Danmark som nation.

Ud af mere end 16.000 udførte redningsmissioner i perioden, hvor S-61A-1 har fløjet i det danske luftvåben, er ca. 98% af missionerne udført af Sikorsky S-61A-1 helikoptere.1

Danmark indgik i august 1964 kontrakt med Sikorsky Aircraft om levering af i alt otte Sikorsky S-61A-1 helikoptere.

Helikopterne blev leveret med skib, hvoraf det første eksemplar af S-61A-1 ankom i april 1965.

Det danske luftvåben havde siden 1957 brugt Sikorsky S-55C (H-19 Chickasaw) helikoptere til SAR missioner over dansk territorium.

Med indkøbet af de nye S-61A-1 helikoptere fik flyvevåbenet udvidet sin aktionsradius for sø-redning betydeligt.

Ikke en Sea King

Det er en udbredt misforståelse at RDAFs Sikorsky S-61A-1 også havde betegnelsen Sea King.

Det havde den ikke!

S-61A-1 versionen blev fremstillet specifikt til det danske luftvåben af Sikorsky Aircraft og var baseret på deres generelle Sea King design.

RDAF S-61A-1 blev bygget som en kombineret variant af Sikorskys SH-3 Sea King og den civile Sikorsky S-61N, der blandt andet blev benyttet af det grønlandske flyselskab Grønlandsfly.

Sikorsky SH-3 Sea King har smallere pontoner end S-61A-1, der havde de samme store faste pontoner som S-61N versionen.

Sikorsky SH-3 Sea King har foldbare rotorblade og kan folde helikopternes hale og rotordel ind langs helikopterens fuselage.

På den måde fylder en Sea King betydeligt mindre på et skibs dæk.

I ilden fra starten

RDAFs nye redningshelikopter fik sin ilddåb allerede inden den var blevet godkendt til operativ tjeneste i det danske luftvåben.

Et Douglas C-54 Skymaster transportfly fra Flyvestation Værløse på vej til Grønland fik motorstop på alle fire motorer over Kattegat.

De daværende Sikorsky S-55 redningshelikoptere anvendte det samme flybrændstof som C-54.

RDAF frygtede, at årsagen til havariet med C-54 flyet kunne være et brændstofproblem.

Det blev derfor besluttet at sende en S-61A-1, der stadig fungerede som omskolingshelikopter, i luften.

Allerede året efter leveringen blev de nye S61A-1 redningshelikoptere kastet ud i en stor redningsoperation.

Da den norske færge Skagerrak forliste ud for Hirtshals den 7. september 1966 beviste de nye helikoptere deres værd.

Det var fem danske S-61A-1 helikoptere, der under ekstreme betingelser med kraftig storm og meget høje bølger, udførte en stor del af redningen af de ombordværende passagerer fra flåder, der på drev på havet.

1: Kilde: Danmarks Flymuseum.

Har du læst disse artikler?

Nakajima G10N1 Fugaku - flyvere.dk

Nakajima G10N Fugaku

Nakajima G10N Fugaku var et projekteret japansk seks-motoret langtrækkende propel bombefly.

Vought V-173 - flyvere.dk

Vought V-173

Vought V-173 ‘Flying Pancake‘ var et to-motoret eksperimentelt propelfly designet i begyndelsen af 1940’erne af Vought Aircraft.

Specifikationer

Producent:Sikorsky Aircraft
Produktionsår:1959 – ca. 1975 (alle versioner)
Antal produceret:1.300+ (alle versioner)
Besætning:2
Passagerer/operatører:2
Længde:22,20 m
Rotor diameter:18,90 m
Højde:5,13 m
Tom vægt:5.382 kg
Max. startvægt:8.664 kg
Motorer:2 × General Electric T58-GE-8F 1.350 hk.
Max. hastighed:267 km/t
Rækkevidde:1.389 km
Max. flyvehøjde:4.400 m

Tags

Nyhedsbrev - flyvere.dk

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en ugentlig mail med de nyeste artikler,
nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.


Vi spammer ikke og du kan altid afmelde nyhedsbrevet.
Privatlivspolitik

Kategorier