Scottish Aviation Twin Pioneer var et to-motoret STOL‑transportfly udviklet i 1950’erne og produceret af Scottish Aviation Limited ved Prestwick Airport, i Skotland.
Twin Pioneer blev produceret fra 1956 til 1964 og blev bygget i 87 eksemplarer.
Den første prototype fløj første gang i juni 1955, og de første serieproducerede fly blev leveret i 1956.
Produktionen ophørte i 1964, hvor det sidste fly rullede ud af fabrikken i Prestwick.
Et karakteristisk flydesign med gode STOL‑egenskaber
Flyets design er karakteristisk med et højvinget vingedesign, faste halehjulsstel og tredobbelt halefinne.
Scottish Aviation udviklede Twin Pioneer som en twin‑motorudgave af den mindre Pioneer for at give større kapacitet sammen med gode STOL‑egenskaber til korte start‑ og landingsbaner og brugt af både civile operatører og RAF.
Scottish Aviation angav i sit salgsmateriale at flyet kunne lette og lande fra en bane på blot 275 m.
Prototypen (registreret G‑ANTP) fløj første gang fra Prestwick i juni 1955 og ved Farnborough samme år viste de første eksemplarer af flyet gode STOL‑egenskaber.
Twin Pioneer blev produceret i tre hovedvarianter:
- Series 1 med Alvis Leonides 514‑motorer.
- Series 2 med Pratt & Whitney R‑1340‑motorer (primært civile).
- Series 3 med forbedrede Alvis Leonides 531‑motorer.
Produktionsantallet angives forskelligt i kilderne, men ligger på 87 – 89 fly.
RAF var den største kunde
Royal Air Force var den største militære kunde og modtog 39 eksemplarer, der blev udsendt til enheder i Aden, Østafrika, Bahrain og Sydøstasien.
Twin Pioneer blev flittigt brugt under Malaya‑konflikten og i Borneo, hvor evnen til at levere tropper og forsyninger til utilgængelige områder var afgørende.
Civile operatører omfattede bl.a. regionale flyselskaber i Commonwealth‑lande; Royal Malaysian Air Force modtog det første fly til deres flåde i januar 1962.
Et velkendt og livsfarligt problem
Kort tid efter Twin Pioneers introduktion skete der en række alvorlige ulykker som følge af metaltræthed i vingekonstruktionen.
Det førte til at Scottish Aviation måtte gennemføre en række strukturelle ændringer, der igen påvirkede salget af flyet negativt.
Efterkrigstidens flyproduktion foregik i vidt omfang som en ‘learning-by-doing‘ proces, hvor man løste problemerne når de opstod.
Der var i vidt omfang meget begrænset viden om for eksempel hvordan metaltræthed opstår og hvordan det forhindres.
De tragiske havarier med verdens første kommercielle jet passagerfly De Havilland Comet, der blev produceret nogenlunde samtidigt med Twin Pioneer, er skoleeksemplet par excellence på den manglende viden.
Den robuste konstruktion og tailwheel‑landingsstellet gjorde flyet velegnet til brug på rudimentære og primitive landingsbaner, men flyets forældede teknologi og en begrænset markedsinteresse betød, at Twin Pioneer aldrig blev en kommerciel succes i stort omfang.
Arven efter Twin Pioneer
Twin Pioneer står i dag som et eksempel på efterkrigstidens STOL‑design: et praktisk anvendeligt, men teknisk set forældet fly, der løste konkrete logistiske udfordringer i fjerntliggende områder.
Tekniske data (typisk Series 3)
- Besætning: 2; Passagerer: op til 16.
- Motorer: 2 × Alvis Leonides 531, ca. 640 hk hver.
- Spændvidde: 23,33 m; Længde: 13,80 m.
- Max startvægt: ca. 6.628 kg; Rækkevidde (økonomisk): ca. 1.287 km.