Den særlige danske syge, hvor statslige projekter af enhver art bare bliver dyrere og dyrere, har igen stukket hovedet frem.

Uanset om det er nye supersygehuse, kæmpe IT projekter, broprojekter eller indkøb af militært isenkram, så er det nærmest en naturlov, at beregninger og budgetter skrider for et godt ord.

På nyheder.tv2.dk kan man i dag læse at nye beregninger viser at indkøbet af de første 27 eksemplarer af Flyvevåbnets nye kampfly Lockheed Martin F-35 Lightning II JSF bliver mere end 14 milliarder kroner dyrere end oprindeligt beregnet.

Folketingets revisorer, de såkaldte Statsrevisorerne, har i dag udtalt kritik af Forsvarsministeriets manglende overblik over udgifter til F-35-kampflyene, og kalder det utilfredsstillende.

Forsvarsministeriet får nu alvorlig kritik fra Folketingets Statsrevisorer for sin håndtering af økonomien omkring de danske F-35-kampfly.

Kritikken kommer efter nye oplysninger om, at de samlede udgifter til kampflyprogrammet bliver væsentligt højere end tidligere oplyst til Folketinget.

I en ny udtalelse betegner Statsrevisorerne det som “utilfredsstillende”, at Forsvarsministeriet ikke har haft et tilstrækkeligt overblik over de samlede omkostninger ved F-35-programmet.

Statsrevisorerne peger på, at ministeriet gennem flere år har undervurderet de samlede udgifter og ikke i tilstrækkelig grad har informeret Folketinget om de økonomiske konsekvenser.

Omkostningerne er vokset

Danmark besluttede i 2016 at anskaffe 27 F-35-kampfly som afløser for Flyvevåbnets aldrende F-16-flåde.

Siden da har kampflyene gradvist overtaget flere af de operative opgaver, og Danmark har modtaget hovedparten af de bestilte fly.

Men samtidig er de samlede omkostninger ved programmet steget.

Ifølge de oplysninger, der ligger til grund for Statsrevisorernes kritik, har Forsvarsministeriet ikke i tilstrækkelig grad medregnet alle de udgifter, der er forbundet med kampflyenes drift og understøttelse gennem deres levetid.

Kritikken handler derfor ikke om selve anskaffelsesprisen på flyene, men om det samlede økonomiske billede af programmet.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at økonomien omkring F-35-programmet giver anledning til kritik.

Allerede i 2017 pegede Statsrevisorerne og Rigsrevisionen på svagheder i det beslutningsgrundlag, der lå til grund for Folketingets valg af F-35.

Dengang handlede kritikken blandt andet om usikkerheder i beregningerne af flyenes fremtidige omkostninger og operative anvendelse.

Den nye kritik viser, at spørgsmålene om økonomi og budgetforudsætninger fortsat følger programmet næsten et årti efter den oprindelige beslutning.

F-35 er hjørnestenen i dansk kampkraft

Selv om kritikken er alvorlig, retter den sig ikke mod flyenes operative egenskaber.

F-35 er i dag rygraden i Flyvevåbnets kampflykapacitet og anvendes af en lang række NATO-lande, herunder USA, Storbritannien, Norge, Holland og Italien.

Danmark har samtidig besluttet at udvide flåden med yderligere 16 F-35-kampfly, hvilket på sigt vil bringe det samlede antal op på 43 fly.

Dermed bliver F-35 en central del af dansk forsvar i de kommende årtier.

Debatten fortsætter

Statsrevisorernes kritik forventes at sætte gang i en ny debat om økonomistyringen af nogle af Forsvarets største investeringer.

Sagen rejser spørgsmål om, hvordan Folketinget informeres om de langsigtede økonomiske konsekvenser af store materielanskaffelser, og om hvordan Forsvarsministeriet fremover skal sikre et mere retvisende billede af udgifterne.

På Flyvere.dk følger vi sagen tæt og arbejder på en artikel med en analyse af de bredere spørgsmål om ansvar, økonomistyring og politisk ejerskab, som den aktuelle kritik rejser.