Heart Aerospace har sendt sin store X1-demonstrator i luften for første gang. Med et vingefang på mere end 32 meter og en startvægt på over 11 ton er det det største batterielektriske fly, der hidtil har fløjet. X1 er samtidig et vigtigt skridt på vejen mod Hearts planlagte 30-sæders hybrid-elektriske passagerfly ES-30.
Den 12. august 2026 lettede et usædvanligt firemotoret fly fra Plattsburgh International Airport i den amerikanske delstat New York.
Flyet var Heart Aerospace X1 – en fuldskala batterielektrisk teknologidemonstrator med et vingefang på 32,3 meter og en startvægt på mere end 11,3 ton. Dermed blev X1 ifølge Heart Aerospace det største batterielektriske fly, der nogensinde har fløjet.
X1 står samtidig ikke alene i udviklingen af stadig større elektriske fly.
I 2020 kunne Flyvere.dk fortælle om en elektrisk udgave af Cessna Caravan 208B. Seks år senere kan vi se, hvor meget skalaen har flyttet sig – og samtidig konstatere, at batteriproblemet ikke er forsvundet. magniX beskriver i dag selv 2020-flyvningen som den første flyvning med det, der dengang var verdens største helelektriske kommercielle fly.
Seks år senere viser X1, hvor meget skalaen for batterielektrisk flyvning har flyttet sig. Heart Aerospaces demonstrator er både større og tungere og repræsenterer samtidig et nyt skridt i forsøget på at bringe elektrisk fremdrift op i en størrelse, der nærmer sig den kommercielle regionale luftfart.
Netop derfor er Heart Aerospaces planlagte ES-30 heller ikke tænkt som et rent batterielektrisk fly på alle ruter. Flyet skal kunne flyve omkring 200 kilometer på batterier alene, mens et hybridsystem skal gøre længere flyvninger mulige.
På den måde fortæller udviklingen fra eCaravan til X1 ikke kun en historie om stadig større elektriske fly. Den fortæller også om, hvor grænsen for batterielektrisk passagerflyvning fortsat går – og hvorfor Heart Aerospace med ES-30 har valgt at kombinere batterier med hybridteknologi.
Den første flyvning varede 27 minutter. X1 nåede en højde på omkring 335 meter over jorden, mens det elektriske fremdriftssystem leverede mere end én megawatt effekt.
Men X1 er ikke et kommende passagerfly. Det er en forsøgsplatform, der skal bane vej for Heart Aerospaces langt mere ambitiøse projekt: ES-30, et planlagt 30-sæders hybrid-elektrisk regionalfly.
Fire elmotorer og mere end 11 ton i luften
X1 er ikke blot et mindre forsøgsfly, hvor en konventionel motor er blevet erstattet af en elmotor.
Heart Aerospace har udviklet demonstratoren som et flysystem i fuld skala med elektrisk fremdrift, batterier, effektelektronik, flyvekontrol og avionik. De fire elektriske motorer er monteret på vingerne, og flyets dimensioner ligger allerede i den størrelsesorden, man forbinder med regionale passagerfly.
Det er netop størrelsen, der gør flyvningen interessant.
Elektriske fly er ikke i sig selv noget nyt. Mindre batteridrevne fly har fløjet i en årrække, og elektrisk fremdrift er allerede blevet demonstreret i en række forskellige forsøgsfly.
Problemet opstår, når teknologien skal skaleres.
Batterier indeholder langt mindre energi pr. kilogram end flybrændstof, og vægten af batterierne forsvinder ikke under flyvningen, sådan som vægten af brændstoffet gør. Jo større flyet bliver, og jo længere det skal flyve, desto vanskeligere bliver regnestykket.
X1 løser ikke dette grundlæggende problem. Men flyvningen viser, at Heart Aerospace har været i stand til at konstruere, integrere og flyve et batterielektrisk system i en størrelse, der nærmer sig den kommercielle regionale luftfart.
Fra eCaravan til X1 på seks år
Sammenligningen med den elektriske Cessna Grand Caravan, som fløj i 2020, viser, hvor meget ambitionerne for elektrisk flyvning har flyttet sig på seks år.
eCaravan var grundlæggende et eksisterende fly, der havde fået en ny type motor. AeroTEC og magniX tog den velkendte Cessna 208B Grand Caravan og erstattede dens Pratt & Whitney Canada PT6A-turbopropmotor med en elektrisk magni500-motor på 560 kW.
Det var i sig selv et markant teknologisk eksperiment. Grand Caravan var et langt større fly end de fleste tidligere batterielektriske forsøgsfly, og flyvningen demonstrerede, at elektrisk fremdrift kunne bringes op i en størrelse, der havde direkte forbindelse til eksisterende kommerciel luftfart.
Heart X1 repræsenterer en anden tilgang.
Her er der ikke tale om at udskifte motoren på et eksisterende fly. X1 er udviklet som en fuldskala teknologidemonstrator, hvor batterier, elektriske motorer, effektelektronik, flyvekontrol og flyets øvrige systemer fra begyndelsen er tænkt sammen.
Også selve skalaen er vokset. Hvor eCaravan blev drevet af én elektrisk motor på 560 kW, har X1 fire elektriske motorer, og under den første flyvning leverede fremdriftssystemet samlet mere end én megawatt.
Men udviklingen fra eCaravan til X1 fortæller også noget om elektrisk flyvnings fortsatte begrænsninger.
Seks års udvikling har gjort det muligt at sende et betydeligt større batterielektrisk forsøgsfly i luften. Det har derimod ikke løst det grundlæggende problem med batteriernes vægt og energitæthed.
Netop derfor er Heart Aerospaces planlagte ES-30 heller ikke tænkt som et rent batterielektrisk fly på alle ruter. Flyet skal kunne flyve omkring 200 kilometer på batterier alene, mens et hybridsystem skal gøre længere flyvninger mulige.
På den måde illustrerer de to flyvninger også en udvikling i tilgangen til elektrisk passagerflyvning: Fra forsøget på at elektrificere et eksisterende fly til udviklingen af et helt nyt fly, hvor elektrisk fremdrift og hybridteknologi skal fungere sammen.
X1 er ikke det kommende passagerfly
Der er en vigtig forskel mellem X1 og det fly, Heart Aerospace i sidste ende ønsker at sælge til flyselskaberne.
X1 er en forsøgs- og teknologidemonstrator. Det kommende ES-30 bliver et selvstændigt certificeret passagerfly med plads til 30 passagerer.
Og i modsætning til X1 bliver ES-30 ikke udelukkende batteridrevet.
Heart har valgt en hybrid-elektrisk løsning, fordi dagens batteriteknologi endnu ikke giver en realistisk rækkevidde for et regionalt passagerfly med 30 mennesker om bord.
ES-30 er konstrueret til at kunne flyve omkring 200 kilometer rent elektrisk. På længere flyvninger skal et hybridsystem supplere den elektriske fremdrift. Heart angiver aktuelt en hybridrækkevidde på op til 800 kilometer.
Den opgivne opladningstid er omkring 30 minutter.
Det betyder, at flyets potentielle anvendelsesområde især skal findes på korte regionale ruter, hvor den rent elektriske rækkevidde kan udnyttes, mens hybridløsningen skal gøre flyet anvendeligt på længere strækninger.
Begyndte med et svensk 19-sæders fly
Historien om Heart Aerospace begyndte i Sverige.
Selskabet blev grundlagt i Göteborg i 2019 af Anders Forslund og arbejdede oprindeligt på et mindre helelektrisk regionalfly med betegnelsen ES-19.
Som navnet antydede, skulle flyet have plads til 19 passagerer.
I 2021 fløj Heart en nedskaleret demonstrator, der blev brugt til at afprøve flyveegenskaber og elektrisk fremdrift. Men efter dialog med blandt andre potentielle kunder ændrede projektet karakter.
I september 2022 præsenterede Heart i stedet ES-30 – et større fly med plads til 30 passagerer og hybrid-elektrisk fremdrift.
Ændringen var væsentlig. I stedet for at satse på et forholdsvis lille rent elektrisk passagerfly valgte Heart en konstruktion, hvor batterier og elektrisk fremdrift kombineres med et hybridsystem for at give flyet en mere anvendelig rækkevidde.
Dermed blev ES-30 også et forsøg på at finde et kompromis mellem ambitionen om elektrisk flyvning og de meget konkrete begrænsninger i nutidens batteriteknologi.
Fra Göteborg til USA
Heart Aerospace har siden bevæget sig langt fra sine svenske rødder.
Selskabet har flyttet hovedparten af udviklingen af ES-30 til USA, og Los Angeles er i dag centrum for arbejdet med det kommende passagerfly.
Også X1-programmet er flyttet over Atlanten. Demonstratoren blev bygget i Göteborg, mens flyvetestene foregår fra Plattsburgh International Airport i staten New York.
Inden den første flyvning modtog X1 et særligt luftdygtighedsbevis fra den amerikanske luftfartsmyndighed FAA i kategorien Experimental.
Den første flyvning omfattede taxi, start, stigning, manøvrering og landing og markerede dermed overgangen fra jordforsøg til egentlige flyvetest.
Store flyselskaber følger projektet
Heart Aerospace har gennem årene tiltrukket betydelig interesse fra luftfartsbranchen.
Blandt de selskaber, der har engageret sig i ES-30-programmet, er United Airlines og Air Canada. Også andre operatører og luftfartsvirksomheder har gennem ordrer, hensigtserklæringer, investeringer eller samarbejdsaftaler vist interesse for projektet.
Den kommercielle interesse betyder dog ikke, at flyet er tæt på almindelig passagerdrift.
Der ligger stadig et omfattende udviklings- og certificeringsarbejde foran Heart Aerospace.
ES-30 er rykket længere ud i fremtiden
Da ES-30 blev præsenteret i 2022, var ambitionen, at flyet skulle kunne komme i kommerciel drift omkring 2028.
Den tidsplan holder ikke længere.
Heart Aerospace angiver nu 2031 som målet for typecertificering og introduktion af ES-30.
Selskabet er i gang med at udvikle det første præproduktionsfly på sin pilotfabrik i Los Angeles, mens de første flyvetest med ES-30 efter planen skal begynde i 2028.
Den ændrede tidsplan illustrerer samtidig, hvor vanskelig udviklingen af elektriske passagerfly er.
Det er én ting at få et stort elektrisk forsøgsfly i luften. Noget ganske andet er at udvikle et passagerfly, der kan certificeres, produceres i serie og gennemføre flere flyvninger om dagen med den driftssikkerhed, økonomi og regularitet, som kommercielle flyselskaber kræver.
En vigtig flyvning – men kun første skridt
X1’s første flyvning bør derfor hverken undervurderes eller overfortolkes.
Den viser ikke, at store batterielektriske passagerfly nu er klar til at overtage regionale flyruter. Batteriernes vægt, energitæthed, opladning, levetid og temperaturstyring er fortsat blandt de store tekniske udfordringer for elektrisk luftfart.
Men flyvningen demonstrerer noget, som hidtil hovedsageligt har eksisteret i mindre forsøgsfly: elektrisk fremdrift integreret i et bemandet fly på mere end 11 ton.
Heart Aerospace har samtidig valgt en pragmatisk vej videre.
I stedet for at vente på et teknologisk gennembrud, der måske en dag gør et 30-sæders fly i stand til at flyve flere hundrede kilometer udelukkende på batterier, kombinerer ES-30 elektrisk fremdrift med et hybridsystem.
På de korteste ruter er målet ren elektrisk flyvning. På længere ruter skal hybridsystemet gøre flyet anvendeligt, selv om batterierne ikke rækker hele vejen.
Om denne løsning kan blive både teknisk og økonomisk konkurrencedygtig, ved vi først, når ES-30 kommer betydeligt længere gennem sit udviklings- og certificeringsprogram.
Men den 12. august 2026 kom Heart Aerospace et vigtigt skridt nærmere.
For første gang kom selskabets elektriske flyteknologi op fra jorden i fuld skala.