Airbus A310

Air Transat Airbus A310 august 2009. Foto: Konstantin Von Wedelstaedt. GFDL 1.2

Airbus A310

Airbus A310 er et to-motoret mellem- og langdistance widebody passager- og transportfly udviklet i slutningen af 1970’erne og produceret fra 1981 til 1998 af Airbus Industrie.

A310 er en videreudvikling af Airbus A300, der var verdens første to-motorede widebody passager- og transportfly.

På det tidspunkt var Airbus et britisk-fransk og vesttysk konsortium skabt af de tre landes regeringer og bestod af europæiske flyproducenter med EADS og Hawker Siddeley Aviation, der senere blev til BAE Systems, i spidsen.

EADS, European Aeronautic Defence and Space Company, var en sammenlægning af Aerospatiale-Matra fra Frankrig, Daimler-Chrysler Aerospace fra Tyskland og CASA fra Spanien.

Efter forskellige trakasserier mellem især den britiske og den franske regering, trak BAE Systems i flere omgange sig fra samarbejdet.

I oktober 2006 solgte BAE Systems sin aktiepost til EADS, der hermed blev eneejer af Airbus.

Airbus præsenterede den første model af det nye A310 fly i april 1978 ved Hanover flyshow i det tidligere Vesttyskland.

Samme år i juni 1978 sendte flyselskaberne Swissair og Lufthansa en fælles kravspecifikation til Airbus, som herefter modificerede det oprindelige modeldesign i henhold til  Swissairs og Lufthansas specifikationer.

Swissair og Lufthansa placerede få måneder efter de første ordrer på det nye widebody fly, og i april 1979 bestilte Lufthansa yderligere 15 A310 fly.

To dage efter fulgte hollandske KLM trop med en ordre på 10 + 10 Airbus A310 fly, ligesom Laker Airways og Air France var blandt de første til at afgive ordrer på det nye fly.

Specifikationer:

Besætning:2 (cockpit)
Passagerer:220-243
Længde:46,66 m
Kabine bredde:5,64 m.
Vingefang:43.9 m
Vinge areal:219 m2
Højde: (haleror)15,8 m
Lastkapacitet:37.000 kg
Cruise hastighed:mach 0.8
Rækkevidde:6.500 - 9.540 km
Motorer:2 x Pratt & Whitney JT9D eller
2 x General Electric CF6 eller
2 x Pratt & Whitney PW4000

Flyvere.dk nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver du samtidig tilladelse til at flyvere.dk opbevarer dit navn (valgfrit) og din e-mail indtil du selv afmelder nyhedsbrevet.

Kategorier

Tags

2. verdenskrig 737 MAX Airbus Antonov AOA Avro Bell Boeing Boeing 737 Boeing 737 MAX Boeing 737 MAX krisen Bombardier Bristol Coronakrisen CoVid-19 Dassault de Havilland Douglas Droner Elektriske fly Embraer F-16 F-35 F-35 og støjen Farnborough Flysikkerhed Grumman Hawker Siddeley Klima og miljø Lockheed Lockheed Martin MCAS McDonnell Douglas MIL North American Northrop Grumman Norwegian Pratt & Whitney Rolls Royce Saab SAS Sikorsky Sukhoi Tupolev WWII