Arado Ar 234 Blitz, dansk: Lyn, var et tysk rekognoscerings- og bombe jetfly designet af den tyske flydesigner Walter Blume og bygget af Arado Flugzeugwerke i Warnemünde i 1940’ernes Nazi-tyskland.
Ar 234 var verdens første operationelle rekognoscering- og bombefly med jetmotorer.
Flyet nåede kun at flyve nogle få rekognosceringsmissioner over Storbritannien i slutningen af 2. verdenskrig.
Arado Ar 234 viste med det samme at det var umuligt at indhente for de allierede luftstyrker.
Flyet fløj ganske enkelt for hurtigt til at det kunne indhentes.
I slutningen af 1940 udsendte det Nazi-tyske Reichsluftfahrtministerium, RLM, en specifikation på et hurtigt rekognocerings fly.
Flyet skulle drives af jetmotorer og have en operationel rækkevidde på mindst 2.000 kilometer.
Flyproducenten Arado var de eneste, der bød på opgaven med deres Projekt E.370, som Walter Blume stod i spidsen for.
Arados Projekt E.370 var et konventionelt høj-vinget flydesign med to Junkers Jumo 004 jetmotorer monteret under vingerne.
Flyets hastighed blev opgivet til 780 km/t. i 20.000 fod.
Otte prototyper
Der blev bygget i alt otte prototyper af flyet.
I 1941 var de to første prototyper klar – nu med betegnelsen Ar 234.
De projekterede Junkers Jumo 004 jetmotorer var imidlertid slet ikke færdigudviklede, hvilket forsinkede flyvetests frem til 1943.
Da Junkers motorerne endelig kunne monteres, var de så ustabile, så egentlige flyvninger med Ar 234 først kunne indledes i juli 1943.
Ill.: Wikimedia
To af de otte prototyper af Ar 234 blev udstyret med fire mindre BMW 003 jet motorer i stedet for de oprindelige to Junkers motorer.
BMW 003 motorerne var monteret i separate ophæng eller i parvise ophæng under vingerne.
Det gjorde Ar 234 til verdens første operationelle firemotorede jetfly.
Den 2. august 1944 fløj en to-motoret Ar 234 V7 prototype den første rekognosceringsmission med et jetfly nogensinde.
Ar 234B – B for bombefly
Det nazi-tyske Reichsluftfahrtministerium, RLM, så et potentiale for et hurtigt flyvende jet bombefly i Ar 234 projektet.
Ministeriet bestilte derfor to Schnellbomber prototyper med versionsbetegnelsen Ar 234B.
Udvidelsen af RLMs specifikation til også at omfatte bombekapacitet bød på mange udfordringer for Arados oprindelige flydesign.