Blackburn Beverley var et tungt fire-motoret britisk transportfly designet og bygget i 1950’erne af Blackburn and General flyfabrikkerne i Brough, Yorkshire i England.
Det første eksemplar af Blackburn Beverley fløj første gang d. 20. juni 1950.
Det første fly GAL.60 havde en kombineret lastrampe og døre.
Den næste version GAL.65 havde separate svingdøre bagerst på fuselagen og en egentlig lastrampe.
Et monstrum, men et meget brugbart fly
Flyet var det største og tungeste fly ved RAF, (Royal Air Force), da det blev indsat i tjeneste ved Royal Air Force Transport Command.
Det virkede forældet lige fra introduktionen, og RAFs Air Chief Marshal Sir Robert Freer mente, at flyet lignende noget, der bygget på Noahs tid.1
Samme person roste flyet og kaldte det for et fantastisk anvendeligt transportfly.
Den lange halesektion var blevet udstyret med sæder til 36 passagerer eller tropper, mens der i fuselagen var plads til 94 tropper.
Beverleys lastrum var på hele 170 m3 og flyet kunne laste op til 20 tons gods i to dæk.
Flyets kraftige Bristol Centaurus motorer havde drejelige propeller, (reverse-pitch propellers), så motorerne kunne bruges til at bremse flyet.
Det gjorde at ‘the Beverley’ kunne benyttes på ekstremt korte landingsbaner.
Flyet skulle bruge under en kilometer til take-off og kunne lande fuldt lastet på kun ca. 300 meter.2
En elefantfod
På grund af dets design og meget store lastevne, var det nødvendigt at montere en såkaldt ‘elefantfod’ under den bagerste del af fuselagen.
Når man lastede meget tunge ting på flyet, var der en risiko for, at det ville tippe bagover pga. flyets lange og tunge halesektion.
Elefantfoden sørgede for at støtte bagenden af flyets fuselage.
Der blev produceret i alt 49 eksemplarer af Blackburn Beverley.
Flyene blev intensivt brugt af RAF over det meste af kloden.
Der fløj Beverleys fra RAF baser i England, Yemen, Kenya, Bahrain og Singapore.
1: The Telegraph 1. feb 2012.
2: FLIGHT, 4. feb. 1955.