Boeing F/A-18E/F Super Hornet er et to-motoret 4,5. generations jetkampfly udviklet og produceret af Boeing i Seattle, USA kort tid efter sammenlægningen af McDonnell Douglas og Boeing flyfabrikkerne.

Super Hornet findes i to versioner: F/A-18E med et enkelt sæde og F/A-18F med to sæder.

Super Hornet fløj første gang i 1995 og blev sat i produktion i 1997 kort tid efter fusionen af McDonnell Douglas og Boeing i juli samme år.

Flyet har afløst Grumman F-14 Tomcat som den amerikanske flådes luftoverlegenhedsjager. Det kan benyttes fra land såvel som fra hangarskibe[1] og på dets første togt i 2002 blev det for første gang anvendt i kamp.

Super Hornet anvendes også af det australske luftvåben (RAAF), der har bestilt 24 to-sædede fly til at erstatte F-111.

Super Hornet er en moderne, teknisk mere avanceret videreudvikling af tidligere Hornet-versioner.

Flyet har blandt andet større vingefang og et længere flyskrog samt kraftigere motorer.

Det sætter Super Hornet i stand til at flyve hurtigere og længere samt bære mere udstyr end de tidligere Hornet versioner.

De synlige forandringer er at luftindtagene er firkantede, modsat Hornets runde, og de forstørrede LEX’er (Leading Edge eXtension) foran vingeroden.

Flyet kan bære ekstra brændstof i op til fem eksterne droptanke og kan fungere som tankfly.

Boeing deltog med Super Hornet i konkurrencen om at levere nye kampfly til Det Danske Flyvevåben.