Cessna 172, også kendt som Skyhawk, er et et-motoret civilt propelfly udviklet og produceret Cessna i Wichita, USA.
Det er et af de mest populære en-motorede privatfly nogensinde, og selvom flyet er blevet bygget siden 1955 produceres det stadig af Cessna.
Flyet er produceret i mere end 44.000 eksemplarer, hvilket er det højeste antal producerede fly i flyvningens historie.
Cessna 172 er blevet produceret i flere model varianter end noget andet fly.
Flyet er stadig i produktion 50 år efter det første gang fløj.
Det gør flyet til en ubestridt salgssucces, som kun meget få fly kommer i nærheden af.
Pga. stigning i forsikringer af et Cessna 172 fly var produktionen indstillet i perioden 1986 – 1998.
Cessnas model 172 begyndte som en videreudvikling af det mere enkle Cessna 170, der var Cessnas store kommercielle succes i 1950’erne.
Det nye tre-hjuls understel gjorde flyet meget nemmere at operere under start og landing, samt kørsel på jorden, og var som sådant bedre egnet til nye og uerfarne piloter eller privat-piloter, som der begyndte at opstå en større kultur i efterkrigstiden.
Den første prototype fløj i november 1955 og allerede det følgende år blev 1400 eksemplarer bygget.
En militær version
Fra 1964 til 1996 producerede Cessna en militær version af flyet kendt som T-41 Mescalero.
Mescalero var en ombygget version af Cessna 172F.
Flyet benyttes som uddannelsesfly af både U. S. Air Force og U. S. Army.
Desuden bruger U. S. Border Patrol en flåde af 172-fly som overvågningsfly langs den amerikansk-mexicanske grænse.
En fransk licensbygget version Reims FR172 blev produceret af Reims Aviation i Reims i Frankrig fra 1964 til 1975.
Det irske Irish Air Corps brugte Reims FR172 fly som overvågningsfly i Irland.