Charomskiy ACh-30 - flyvere.dk

ACh-30B motor udstillet på Central Air Force Museum i Moskva, Rusland. Foto: Wikimedia commons.

Charomskiy ACh-30

Charomskiy ACh-30 var en sovjetisk diesel stempel flymotor, der blev udviklet og produceret af Charomskiy i 1940’erne i det daværende Sovjetunionen.

ACh-30 var en videreudvikling af den eksperimentelle AN-1RTK turbo supercharged dieselmotor fra begyndelsen af 1930’erne.

Skabt i en sharashka

Udvikling og produktion af de første prototyper begyndte i en sharashka, der var tilknyttet til Fabrik (Zavod) nr. 82 i Tushino lufthavnen ved Moskva i 1939.

En ‘sharashka‘ var betegnelsen for de hemmelige militære design- og udviklingslaboratorier, der var placeret i det sovjetiske Gulag systems fængsel- og straffearbejdslejre.

De videnskabsfolk og ingeniører, der befolkede en sharashka bestod af håndplukkede fanger fra alle lejre i Gulag.

Resultaterne af deres arbejde blev tilskrevet kendte og prominente videnskabsfolk, der stod på god fod med det sovjetiske system.

Bygningen af ​​fem prototyper begyndte i slutningen af ​1939 og testet i 1940.

Seriefremstilling af Charomskiy ACh-30 motoren var planlagt til at begynde i maj 1940 på fabrik nr. 82, men en egentlig produktiokom først i gang i 1941, da 44 eksemplarer af den første version M-30 blev bygget.

M-30 versionen viste sig at være upålidelig og følsom over for koldt vejr og store højder – ikke de bedste for en flymotor, der skulle kunne bruges under vinterlige krigsforhold i Sovjetunionen.

Samtidig var motoren meget svær at få op i høje omdrejninger og blow-outs fra oliepumpen var et stort problem.

Da nazi-tyske styrker samtidig rykkede tættere og tættere på Moskva blev produktionen indstillet.

Hele fabrik nr. 82 blev i 1941 evakueret og relokeret øst for Moskva.

Produktionen af Charomskiy ACh-30 motoren blev genoptaget af værkstederne fra Fabrik nr. 82 på Fabrik nr. 500, hvor 32 motorer blev produceret i 1942.

Samtidig udviklede man version ACh-30B med kompressorer fra Mikulin AM-38 og Klimov M-105, der begge havde intercoolere.

Charomskiy ACh-30 som motorjet

I 1944 blev ACh-30B motoren testet som en såkaldt motorjet.

På en motorjet driver stempelmotoren en kompressor, der sender en komprimeret luftstrøm ind i et forbrændingskammer.

Her blandes luften med brændstof, der herefter antændes.

Ved antændelsen udvider luftblandingen sig voldsomt hvorved der skabes et kraftigt tryk.

Dette tryk rettes bagud gennem en udstødning, der derved generer flymotorens trykkraft.

Andre versioner af Charomskiy ACh-30 motoren blev installeret i både rusisske kampvogne og torpedobåde under 2. verdenskrig.

Specifikationer:

Producent:Charomskiy
Produktionsår:1940 - 1945
Antal cylindre: V-12, turbo-supercharged fire-takt
Cylinder diameter:180 mm
Cylinder slaglængde:200 mm
Cylinder volumen:61 liter
Vægt: (tør)1.290 kg
Brændstoftype:Diesel
Køling:Væskekølet
Ydelse:1.500 hk
Anvendelse:Petlyakov Pe-8, Yermolayev Yer-2
Antal produceret:1.526

Flyvere.dk nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved min tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver jeg tilladelse til at mit navn (valgfrit) og min e-mail registreres og opbevares hos flyvere.dk indtil jeg selv afmelder nyhedsbrevet.

Kategorier

Tags

2. verdenskrig 737 MAX Airbus Antonov AOA Avro Bell Boeing Boeing 737 Boeing 737 MAX Boeing 737 MAX krisen Coronakrisen CoVid-19 de Havilland Douglas Dreamliner Droner Elektriske fly Embraer F-16 F-35 F-35 og støjen Farnborough Flysikkerhed Flyvende vinge Flyvende vinge design Grumman Kina Lockheed Lockheed Martin MCAS McDonnell Douglas MIL North American Northrop Grumman Norwegian Pipistrel Pratt & Whitney Rolls Royce Saab SAS Sikorsky Sukhoi Tupolev WWII