Dassault Mirage 2000 er et franskbygget multirolle jet kampfly, der er udviklet og designet i 1970’erne af Dassault Aviation i Paris i Frankrig.
Mirage 2000 er et fjerde-generations kampfly, der blev udviklet til at afløse det berømte Dassault Mirage III.
Mirage 2000 blev udviklet i adskillige varianter, så flyet blev til et egentligt multirolle kampfly.
Mirage 2000N var en angrebs version og blev udviklet til at levere atomvåben og indgik i Frankrigs atomvåben afskrækkelses program.
Mirage 2000D var en angrebsversion til konventionelle våben.
Fra swing-wing til delta wing
Udviklingen af Mirage 2000 kan spores tilbage til 1960’erne, da Frankrig i samarbejde med Storbritannien udviklede deres ‘Anglo-French Variable Geometry‘ (AFVG) swing-wing fly.
Frankrig trak sig i 1967 ud af projektet på grund af de høje omkostninger.
Dassault koncentrede herefter indsatsen om udviklingen af Mirage G8 flyet, der med sit variable swing-wing design, blev betragtet som fremtidens fly for Frankrigs luftvåben, L’Armee de l’Air.
Som et sideløbende, men sekundært udviklingsprojekt, udviklede Dassault i begyndelsen af 1970’erne Mirage Delta 1000, der var et nyt kampfly med et deltavinge design.
Da Mirage G8 flyet ikke levede op til hverken det franske luftvåbens forventninger eller specifikationer for ‘fremtidens fly’, blev projektet stoppet.
Det blev herefter besluttet at videreudvikle Delta 1000, der nu havde betegnelsen Delta 2000, til den første håndbyggede Mirage 2000 No. 01 prototype.