Douglas A2D Skyshark - flyvere.dk
U.S. Navy Douglas A2D-1 Skyshark 1954. Foto: U.S. Navy – public domain.

Douglas A2D Skyshark

Douglas A2D Skyshark var et amerikansk hangarskibsbaseret et-motoret turboprop angrebsfly udviklet i slutningen af 1940’erne og produceret af Douglas Aircraft Co. i Long Beach i Califonien i USA.

På grund af problemer med flyets Allison motorer nåede det aldrig videre end til prototype stadiet.

Skyshark blev udviklet som et nyt hangarskibsbaseret angrebsfly til den amerikanske flåde.

Flyet skulle udstyres med den meget kraftige Allison XT-40-A2 turboprop motor, der bestod af to Allison T38 turboprop motorer, der drev to kontra-roterende propeller.

Den nye Allison motor ville give Skyshark flyet mere end dobbelt så mange hestekræfter som det legendariske Douglas A-1 Skyraider angrebsfly.

Skyraider var i aktiv tjeneste helt frem til 1987.

På grund af tekniske problemer med udviklingen af den nye dobbolte Allison Allison T40 motor blev udviklingen af Douglas A2D Skyshark stærkt forsinket.

Indhentet af jetalderen

Der blev bygget i alt 12 eksemplarer af Skyshark flyet; to prototyper og 10 pre-production eksemplarer til test.

Den første prototype fløj første gang den 26. maj 1950.

En række havarier, hvoraf mindst et havde dødelig udgang, gjorde at den afsluttende udvikling og test af flyet blev stærkt forsinket.

Skyshark stod flyvefærdig i 1954, men på det tidspunkt var udviklingen af jet kampfly så fremskreden, så Skyshark projektet blev stoppet.

Samtidig blev de eskorthangarskibe, Casablanca klassen, som Skyshark blev udviklet til, udfaset fra U.S. Navy.

Dermed var der ikke længere brug for et fly som Skyshark i det amerikanske militær.

Læs også disse artikler

Tu-22 Blinder - flyvere.dk

Tupolev Tu-22

Tupolev Tu-22 var et sovjetisk supersonisk to-motoret turbojet bombefly, der blev udviklet i 1950’erne.

Bell P-59 Airacomet

Bell P-59 Airacomet

Bell P-59 Airacomet var et amerikansk enkeltsædet, tomotoret jet kampfly, udviklet af Bell Aircraft i 1940’erne.

Specifikationer

Producent: Douglas Aircraft Company
Produceret:1950 – 1954
Antal produceret:12 (2 XA2D-1 prototyper + 10 A2D-1 test)
Besætning:1
Længde:12,55 m
Vingefang:15,24 m
Højde:5,21 m
Vægt:5.871 kg (tom)
Max. vægt:10.417 kg
Motor:1 × Allison XT40-A-2 turboprop
Cruise hastighed:444 km/t
Max. hastighed:792 km/t
Rækkevidde:3.500 km
Flyvehøjde:14.700 m

Nyhedsbrev - flyvere.dk

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en ugentlig mail med de nyeste artikler,
nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.


Vi spammer ikke og du kan altid afmelde nyhedsbrevet.
Privatlivspolitik

Tags

Kategorier