Gloster E.28/39 var et et-motoret britisk eksperimental jetfly udviklet i slutningen af 1930’erne og bygget af Gloster Aircraft Company i begyndelsen af 1940’erne i Hucclecote i Gloucestershire i England.
Gloster E.28/39 var det første britiske jetfly og det fjerde jetfly i verden, der rent faktisk fløj.
Forud for Gloster E.28/39 havde det privat-tyske Heinkel He 178 fløjet som verdens første jetfly i 1939.
De var blevet efterfulgt af det italienske Caproni Campini N.1 motorjetfly i 1940 samt det nazi-tyske Heinkel He 280 i 1941.
Flyet blev udviklet i samarbejde med Frank Whittles Power Jets, der havde udviklet og bygget verdens første turbojet motor – Power Jets WU – i 1930’erne.
Gloster E.28/39 blev udstyret med Power Jets W.1 turbojet motor, der reelt set var den første operative britiske jet motor.
Senere blev flyet udstyret med en Rover W.2/500 motor , der kunne producere et dobbelt så stort tryk, som Whittles Power Jets W.1 turbojet motor.
Rover motoren var en PowerJets W.2 motor bygget af Rover.
To Gloster E.28/39 prototyper
Der blev bygget to prototyper af flyet.
Den første prototype fløj første den 15. maj 1941 med testpilot Gerry Sayer ved rorpinden.
Testflyvninger med flyet fortsatte helt frem til 1944.
Den anden Gloster E.28/39 prototype gik på grund af manglende vedligeholdelse tabt den 30. juli 1943 under en højtflyvningstest.
I 1946 blev den første prototype overflyttet til Science Museum i London, hvor det stadig udstilles.
Et lille primitivt jetfly – som testpiloten elskede
Gloster E.28/39 var et lille lavvinget monoplan med et for den tids fly meget kort landingsstel.
Det blev muliggjort fordi Glosters chefdesigner George Carter kunne se bort fra den frihøjde, som roterende propeller ellers krævede.
Indsugningen til jetmotoren var placeret i flyets næsesektion.
Flyet havde hverken radio eller opvarmet cockpit endsige trykkabine, da det udelukkende var tiltænkt en rolle som eksperimental- og udviklingsfly.
Motoren blev i begyndelsen startet ved hjælp af motoren fra en Austin Seven bil.
Den eneste form for styring af flyets motor var et gashåndtag.
Den legendariske engelske testpilot John Grierson omtalte Glosters jetfly som “a most pleasant little aeroplane“. 1
The main impressions of my first jet-propelled flight were first of the simplicity of operation.
The throttle was the only engine control; there were no mixture or propeller levers, supercharger or cooling-gill controls and the fuel system had simply one low-pressure valve between the tank and the engine pump, and one high-pressure valve between the pump and the engine.
There was no electric booster pump. Secondly the absence of vibration or the sensation of effort being transmitted to the pilot’s seat was outstanding.
John Grierson i Flight International 1971.
Værdifulde erfaringer
Udviklingen og testflyvningerne med Gloster E.28/39 prototyperne gav værdifulde erfaringer med den nye jet motor fremdriftsteknologi.
Gloster E.28/39 flyet og Frank Whittles turbojet motorteknologi blev afgørende for at Storbritannien nåede at udvikle et operativt jet kampfly under 2. verdenskrig; Gloster Meteor.
1: Flight 1949.