Hawker Hart - flyvere.dk

Hawker Hart RAF No. 33 Squadron, 1930. Foto: SDASM Archives. Public domain.

Hawker Hart

Hawker Hart var et et-motoret britisk tosædet bi-plan let bombefly designet og udviklet i 1920’erne og produceret fra 1928 til til slutningen af 1930’erne af Hawker Aircraft i England.

Flyet blev produceret i et stort antal og i adskillige versioner og flyet blev eksporteret til flere lande.

Der blev produceret i alt 1.004 eksemplarer af flyet i forskellige versioner og lande som Sverige, Jugoslavien, Canada og Sydafrika købte eller licensproducerede flyet.

Hawker Hart var et hurtigere fly end RAFs samtidige jagerfly.

Alligevel led flyet, på trods af det forholdsvist moderne flydesign, den samme skæbne som mange andre flytyper fra mellemkrigsårene 1920 – 1940.

Da 2. verdenskrig brød var Hawker Hart flyet forældet og kunne ikke matche de nye monoplan flytyper, der blev udviklet i 1930’erne.

En metalkonstruktion

Hawker Hart blev udviklet efter det britiske Air Ministrys i 1926 udsendte en specifikation på et hurtigt og let to-sædet bombefly, der skulle produceres i metal.

Flere britiske flyproducenter bød på opgaven.

Det var kun Hawker Aircraft, der udviklede et flydesign, som en fuld metalkonstruktion.

Avro og de Havilland bød på opgaven med henholdsvis Avro Antelope og de Havilland Hound flyene, der begge kun delvist var metalkonstruktioner.

Faireys bidrag Fairey Fox IIM kom for sent ind i bud-runden til at kunne nå at udvikle og levere et flydesign i tide.

Den første Hart prototype J9052 fløj første gang i juni 1928.

I april 1929 valgte det britiske Air Ministry Hawker Hart flyet – blandt andet på grund af prototypens ydeevner.

Hart modellen levede fuldt op til Air Ministrys specifikation og Hart prototypen var udstyret med en 12-cylindret vandkølet Rolls-Royce type F motor.

Rolls-Royce Type F motoren blev senere videreudviklet til den berømte Rolls-Royce Kestrel motor.

Mange varianter og versioner

Hart flyet blev videreudviklet i mange varianter og versioner.

Hart flyet blev senere til varianterne

  • Hawker Audax fra 1931 blev produceret i mere end 700 eksemplarer.
    Audax var en Hart variant til den britiske hær. Audax blev brugt overalt i det britiske imperium.
    Flyet var udstyret med en krog til opsamling af breve og meddelelser.
  • Hawker Demon fra 1933 var en jagerfly version af Hart.
    Det britiske luftvåbens daværende jagerfly kunne ikke indhente de nye Hart fly.
    Derfor udviklede man jagerversionen, der blev bygget i over 700 eksemplarer.
  • Hawker Hardy fra 1934 var en Hart variant til brug under tropiske forhold.
    Hardy havde en forbedret motorkøler, store vandtanke og et overlevelseskit ved havarier i ørkenen.
    Hardy versionen blev brugt i ørkenkrigen i Nordafrika og Mellemøsten under 2. verdenskrig.
  • Hawker Hartebeest var en Audax variant, som Hawker producerede til det sydafrikanske flyvevåben i Sydafrika.
    Der blev produceret 65 Hartebeest eksemplarer.
  • Hawker Hind fra 1934 var en helt ny Hart version, der skulle afløse RAFs Hawker Hart fly i overgangen fra bi-plan fly til de nye monoplan fly, der stadig var under udvikling.
    Det på det tidspunkt helt nye materiale Duraluminium, der var en af de allerførste aluminiumtyper, blev anvendt til at bygge Hind flyene.
    Der blev produceret 534 eksemplarer af Hind.
  • Hawker Osprey var en flådeversion, der blev brugt af den britiske flådes Fleet Air Arm ombord på de første britiske hangarskibe.
    Der blev bygget 134 eksemplarer af Osprey flyet.
    Osprey blev desuden fremstillet i en række eksportversioner til Portugal, Spanien og Sverige.

Hart India versionen blev udviklet til flyvning i tropiske egne – det samme blev Hart Special, der var en Hawker Audax version.

De første Hawker Hart, med Rolls-Royce Kestrel motorer, blev indsat i aktiv tjeneste i februar 1930 ved RAFs nydannede 33. eskadrille, der på det tidspunkt benyttede Netheravon Airfield, Salisbury Plain ved Wiltshire i England.

Specifikationer:

Producent:Hawker Aircraft
Produktionsår:1928 - 1935
Antal produceret:1.004
Besætning:2
Længde:8,94 m
Højde:3,18 m
Vingefang:11,35 m
Vingeareal:32,47 m2
Vægt:1.148 kg
Max. vægt:2.085 kg
Motor:1 × Rolls-Royce Kestrel IB vandkølet V12
Max. hastighed:298 km/t

Flyvere.dk nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved min tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver jeg tilladelse til at mit navn (valgfrit) og min e-mail registreres og opbevares hos flyvere.dk indtil jeg selv afmelder nyhedsbrevet.

Kategorier

Tags

2. verdenskrig 737 MAX Airbus Antonov AOA Avro Bell Boeing Boeing 737 Boeing 737 MAX Boeing 737 MAX krisen Coronakrisen CoVid-19 de Havilland Douglas Dreamliner Droner Elektriske fly Embraer F-16 F-35 F-35 og støjen Farnborough Flysikkerhed Flyvende vinge Flyvende vinge design Grumman Kina Lockheed Lockheed Martin MCAS McDonnell Douglas MIL North American Northrop Grumman Norwegian Pipistrel Pratt & Whitney Rolls Royce Saab SAS Sikorsky Sukhoi Tupolev WWII