Keystone B-3A var et amerikansk to-motoret propel bi-plan bombefly udviklet og bygget af Keystone Aircraft i 1920’erne for det daværende United States Army Air Corps.
Korpset blev senere til United States Army Air Forces, der efter 2. verdenskrig blev til det nuværende United States Air Force, (USAF).
Flyet indgik i en gruppe af bi-planer, som US Army rådede over fra 1920’erne og frem til 1940.
Forældet fra begyndelsen
De første prototyper af flyet fløj første gang i 1928 og de første fly blev leveret til U. S. Army Air Corps i 1929.
Keystone B-3A var forældet allerede ved leveringen til U. S. Army Air Corps.

Flyets egenskaber og ydelse var ikke meget bedre end første verdenskrigs bombefly som for eksempel Handley Page, Gotha, eller Friedrichshafen.
Det var kun hvad angår flysikkerhed, at B-3A var en forbedring i forhold til første verdenskrigs bombefly.
Omtrent samtidig med produktionen af B-3A udviklede andre flyfabrikanter bi-planer, der udelukkende var bygget i metal.
Det gjorde flyet helt overflødigt fra begyndelsen.
Alligevel forblev flyet i tjeneste frem til 1940.