Lockheed P-38 Lightning var et to-motoret amerikansk kampfly, der blev udviklet i slutningen af 1930’erne og produceret af Lockheed Corporation i Calabasas i Californien i USA.

Flyet blev berømt og berygtet under 2. verdenskrig for sit design og udseende, og for flyets præstationer i luftkamp.

Ifølge de allieredes egen propaganda kaldte de tyske styrker flyet for en to-halet djævel, (der Gabelschwanz-Teufel), og japanerne omtalte flyet som to fly med kun en pilot.

Lockheed P-38 Lightning blev designet af Lockheeds legendariske designer Clarence “Kelly” Johnson, der er kendt for at have designet nogle af de mest berømte amerikanske fly overhovedet.

Han var manden bag fly som Lockheed U-2 and SR-71 Blackbird og mange andre.

Et unikt flydesign

Flyets design med to haleror, der var ført bagud fra hver af flyets to vingemonterede motorer, og med et cockpit i en seperat indkapsling mellem de to vingedele, var unikt.

Flyet havde ikke en klassisk fuselage, hvor flyet i den ene ende har et cockpit efterfulgt af selve flykroppen, der i den anden ende munder ud i et haleror.

I perioden op til og lige efter 2. verdenskrig var der meget få fly med det samme design.

Howard Hughes XF-11 prototype havde et tilsvarende layout og var et hurtigere fly, men det var også et større og tungere fly.

Northrop P-61 Black Widow var bygget på samme måde som P-38 Lightning, men det var både et meget større, tungere og langsommere fly.

Et fly – mange roller

P-38 flyet blev anvendt i mange forskellige roller.

Flyet var udviklet som et hurtigt kampfly og jagerbombefly.

Dets flyveegenskaber gjorde det ligeså anvendeligt som lavt flyvende angrebsfly, natjagerfly og langtrækkende eskortefly for andre bombefly.

Desuden blev flyet intensivt anvendt som højt- og lavtflyvende rekognosceringfly.

Flyet havde stor succes i Stillehavskrigen mod Japan under 2. Verdenskrig – især på grund af flyets store rækkevidde.

Charles Lindbergh som rådgiver

Den første version af Lockheed P-38 Lightning havde kun en rækkevidde på ca. 1450 km.

Charles Lindberg, der i 1927 havde opnået verdensberømmelse efter hans vellykkede transatlantisk non-stop solo flyvning fra New York til Paris, arbejdede under 2. verdenskrig som rådgiver for det private United Aircraft Corporation.

Lindbergh var tidligere officer i USAAF.

På tidspunktet for USAs involvering i krigen var han officielt pensioneret.

Alligevel blev Lindbergh behandlet som fuldgyldig oberst i USAAF overalt hvor han kom frem under Stillehavskrigen.

Lindbergh brugte sine erfaringer fra atlantflyvningen til at forbedre rækkevidden og brændstoføkonomien på USAAFs fly ved hjælp af finjusteringer af flyenes motordrift.

Lindberghs arbejde resulterede i en kraftig forbedring af P-38 Lightnings rækkevidde.

P-38 Lightning er det eneste fly fra 2. verdenskrig, der var i produktion under hele USAs engagement i 2. verdenskrig.

Flyet var allerede i produktion da det japanske angreb på Pearl Harbour fandt sted den 7. december 1941 og var det endnu ved den japanske overgivelse i Tokyo bugten den 2. september 1945.