McDonnell XP-67 var et to-motoret prototype jagerfly med et avanceret design.

Flyet er designet og udviklet i begyndelsen af 1940’erne af McDonnell Aircraft i St. Louis, Missouri i USA.

XP-67 flyet med kælenavnet “Bat” og “Moonbat” var et avanceret fly med et design, der var banebrydende og mange år forud for sin tid.

Flyets design var udformet så XP-67s radarprofil var meget lille.

Det vides ikke om flyets ‘stealthy’ design var tiltænkt eller ej.

Flyet blev designet længe før radarprofiler og stealth design var en del af den militære flyindustris muligheder.

I 1940 udsendte det amerikanske U.S. Army Air Corps (USAAF) en specifikation om et avanceret jagerfly, der med høj hastighed og stor rækkevidde, kunne opsnappe og nedskyde fjendtlige bombefly.

Specifikationen var meget ‘bred’ i kravene til det nye fly og U.S. Army Air Corps opfordrede flyproducenterne til at tænke radikalt ‘out of the box’ for at udvikle et jagerfly, der kunne overgå alle kendte kampfly på det tidspunkt.

McDonnells første fly

McDonnell Aircraft, der på det tidspunkt leverede reservedele og flydele til flyindustrien, var opsat på at begynde en produktion af egne fly til det amerikanske militær.

McDonnell Aircraft udviklede senere mange succesfulde fly; blandt er McDonnell F-4 Phantom II jagerfly blandt de mest kendte.

Virksomheden deltog også intensivt i kapløbet om at nå først til Månen med virksomhedens rumkapsler til Mercury og Gemini rumprogrammet.

Virksomhedens første udkast til opfyldelse af specifikationerne til det nye fly, var temmelig specielle.

McDonnells Model I havde et usædvanligt, nærmest mærkeligt design, hvor en enkelt Allison V-3420 motor, der skulle monteres i fuselagen, skulle drive to ‘pusher’ propeller med en kompliceret gearing – og kraftoverførsel fra motor til propeller.

Både Model I og den efterfølgende Model II blev forkastet af U.S. Army Air Corps, der havde modtaget 23 udkast fra forskellige producenter.

McDonnells design opnåede en placering som nr. 21 på listen med de 23 forslag.

Det skortede ikke på ‘mærkelige’ flydesign, der deltog; både Northrop, Curtiss-Wright og den nu helt ukendte producent Vultee bidrog med ligeså mærkelige designs.

Alle gode gange tre

McDonnells ambitioner om at blive leverandør af fly til det amerikanske forsvar var alvorligt ment.

De vendte tilbage med et nyt og meget stilrent design, hvor flyets to motorer var indbygget i vingerne og med en fuselage, der var formet med en glidende overgang til vingerne.

De indbyggede motorer var ligeså stilrent integreret i vingerne med luftindtag og udstødning indbygget i vingerne.

XP-67 skulle udstyres med trykkabine i cokpittet, hvilket var helt nyt på det tidspunkt.

Det nye design gav XP-67 et designmæssigt udtryk, der var forud for sin tid.

I september 1941 bevilgede USAAF lidt over 1,5 millioner dollars til bygning af to prototyper og en vindtunnel model mv.

På papiret et rigtig godt fly… eller?

På papiret havde McDonnell designet et rigtig godt fly med et fantastisk flydesign.

Men som det skulle vise sig, så holdt designet slet ikke til at gennemføre de krævende test, der går forud for en godkendelse af et nyt kampfly.

McDonnell Aircraft begyndte herefter nogle meget grundige vindtunnel tests, der hurtigt afslørede fejl og mangler ved det nyskabende design.

XP-67s design var tænkt til at give en laminær aerodynamik, hvor luftstrømmen bevæger sig i parallelle baner over og under vinger og fuselage.

For at kunne opretholde flyets tiltænkte aerodynamiske profil var det nødvendigt at flyets overflade var helt glat og fri for ujævnheder.

McDonnells ingeniører havde forudsagt en tophastighed på mindst 760 km/t.

For McDonnells uprøvede og uerfarne flyingeniører var de nye produktionsmetoder, der var nødvendige for at give flyet den glatte overflade, en stor udfordring.

Vindtunnel forsøgene afslørede desuden problemer med få kølet motorerne gennem de avancerede luftindtag i vingerne.

McDonnell havde valgt Continentals eksperimentelle og meget potente flymotor Continental XI-1430 Hyper Engine som motor til flyet.

Krigsindsatsen forhindrede Continental i at levere motorerne til tiden og i den tiltænkte konfiguration.

Det frustrerede McDonnels ejer og grundlægger så meget, så han begyndte at se sig om efter brugbare Rolls-Royce og/eller Allison motorer til XP-67.

Fejlslagne test-flyvninger

I 1944 begyndte de første ‘ground tests’ og test flyvninger. USAAFs testpiloter klagede med det samme over manglende motorkraft og deraf følgende manglende stigningskraft og dårlige flyveegenskaber.

Stort set alle motor- og ‘ground tests’ og alle test flyvninger endte med at XP-67s motorer brød i brand, hvilket, sammen med de dårlige flyveegenskaber, resulterede i at USAAFs testpiloter nægtede at udføre komplicerede testflyvninger med XP-67 – det var for risikabelt.