Nakajima G10N Fugaku (Japansk: 富岳 eller 富嶽, “Fuji”), var et projekteret japansk seks-motoret langtrækkende propel bombefly designet og projekteret i 1943 af Nakajima Aircraft Company, i dag bedre kendt som Subaru, i Japan.

Flyet blev projekteret til at have en ekstrem rækkevidde for den tids fly.

Fugaku skulle kunne udføre bombetogter henover Stillehavet og nå helt frem til både de store byer på både den amerikanske vestkyst og helt til Midtvesten i USA.

Projektet kalkulerede med at flyet skulle nå helt til Chicago og Detroit.

Projektet blev helt droppet i 1944, da den japanske krigslykke for alvor vendte.

Der blev ikke fremstillet hverken en pårototype eller noglen eksemplarer af flyet.

Projekt Z

Nakajima G10N Fugaku projektet havde sit udspring i et andet flyprojekt i Japan under 2. verdenskrig, det omfattende Projekt Z.

Ligesom det nazi-tyske Amerikabomber-projekt, var målet for det japanske Projekt Z at udvikle et langtrækkende strategisk bombefly, der kunne nå USA.

Inden Projekt Z blev nedlagt nåede tre projekter at blive udviklet.

Nakajima G10N, Kawasaki Ki-91 og Nakajima G5N var alle tre forslag til japanske langtrækkende bombefly.

Baser i Stillehavet

Den japanske militær planlagde, at Nakajima G10N Fugaku skulle lette fra baser på den dengang japansk administrerede ø-gruppe Kurilerne, der strækker sig mellem det nordlige Japan og Rusland i Stillehavet.

Flyet skulle tilbagelægge hele distancen til USA non-stop og udføre bombetogter over de amerikanske byer.

Herefter skulle flyet fortsætte over Atlanten og lande i det nazi-tysk besatte Frankrig, hvor det efter optankning og lastning af bomber skule foretage endnu et bombetogt over USA på turen tilbage til Japan.

Tre versioner

Nakajima G10N blev planlagt i tre versioner – alle med seks motorer.

Som et decideret bombefly, som et transportfly til transport af 300 kampsoldater og som et angrebsfly/gunship med nedadvendte maskingeværer i bomberummet.

Fugaku projektet blev indstillet og nedlagt i 1944, da aksemagternes nederlag var på vej.