Piaggio P.23R var et italiensk tre-motoret propel transportfly designet og udviklet i 1930’erne af Piaggio flyfabrikkerne i Genova i Italien.
Flyet var et eksperimentelt højhastighedsfly, der blev designet med ét klart mål: at demonstrere maksimal hastighed og aerodynamisk effektivitet i en tid, hvor luftfartsteknologi udviklede sig eksplosivt.
Flyet nåede ikke udover prototype stadiet.
Piaggio designede og udviklede flyet som et meget hurtigt civilt transportfly.
Det havde en lang slank og strømlinet cylindrisk fuselage med aerodynamiske frontdæksler på flyets motorer.
Flyets besætning sad parvis i to separate åbne cockpit kun beskyttet af en lille vindskærm.
De lave næsten usynlige cockpits medvirkede yderligere til flyets aerodynamiske egenskaber.
Piaggio udviklede P.23R som en del af et større kapløb mellem europæiske flyproducenter om at skabe verdens hurtigste fly. I 1930’erne var hastighed ikke kun et teknologisk mål, men også et symbol på national prestige.
Meningen var at flyet skulle sætte hastighedsrekorder.
Piaggio P.23R var designet som et lav-vinget monplan med dobbelt-haleror og tre motorer og en slank, aerodynamisk profil, der skulle reducere luftmodstand og maksimere ydeevnen.
Flyet blev kun bygget i et enkelt prototype eksemplar.
Verdensrekord for civile transportfly
Piaggio P.23R prototypen fløj første gang i 1936.
Den 30. december 1938 satte flyet verdensrekord for transport af 5.000 kg. gods med en gennemsnitsfart på 404 km/t. på både 1.000 km. og 2.000 km. distance.
På trods af sin innovative konstruktion blev P.23R aldrig sat i produktion. Der var flere årsager:
- Tekniske udfordringer med tre-motor-konfigurationen
- Komplekst vedligehold
- Begrænset militær interesse
- Udbruddet af Anden Verdenskrig ændrede prioriteringerne i luftfartsindustrien
I stedet for masseproduktion forblev flyet et eksperimentelt projekt.
Projektet blev nedlagt i 1939.