Pipistrel Velis Electro - flyvere.dk
Pipistrel Velis Electro. Foto: pipistrel-aircraft.com

Pipistrel Velis Electro

Pipistrel Velis Electro er et slovensk let et-motoret elektrisk fly udviklet og produceret siden 2020 af Pipistrel Aircraft i Ajdovščina i Slovenien.

Flyet er et klassisk højvinget småfly.

Det har to sæder i side-by-side konfiguration og et almindeligt tre-hjulet landingsstel.

Velis design er baseret på Pipistrel Virus, der blev udviklet i slutningen af 1990’erne.

Flyet drives af en væskekølet Pipistrel E-811 elektrisk motor.

Motoren yder 57.6 kW svarende til 77 hk. ved 2500 o/m ved take-off og 49.2 kW svarende til 66 hk ved 2350 o/m ved almindelig flyvning.

Elektriciteten til motoren leveres af to parallelforbundne Pipistrel PB345V124E-L 345 VDC, 11.0kWh lithium batterier.

Batterierne kan oplades fra 30% til 100% på kun to timer.

Batterierne er fordelt med et foran i næsen af flyet og det andet bag flyets cockpit/kabine for at opnå den bedste balancering af flyet.

Det første certificerede elektriske fly

Pipistrel Velis Electro er det første elektriske fly, der har opnået EASAs type certificering.

I 2020 gav EASA, der er EUs agentur for flysikkerhed, Velis Electro et CS-LSA (Certification Specification for Light Sports Airplane) certifikat.

Certifikatet er tilføjet EASAs Special Condition vedrørende elektrisk fremdrift af små sportsfly.

På samme måde er Pipistrel E-811 motor den første elektriske flymotor med et EASA certifikat.

Læs også disse artikler

VFW-Fokker 614 - flyvere.dk

VFW-Fokker 614

VFW-Fokker 614 var et hollandsk-vesttysk passagerfly med motorerne monteret ovenpå vingen.

Caproni Ca.60

Caproni Ca.60 Transaereo var et otte-motoret ni-vinget (!) passagervandfly, der blev udviklet i 1910’erne i Italien.

ICON A5 - flyvere.dk

ICON A5

ICON A5 er et amerikansk et-motoret letvægts propel vandfly.

Specifikationer

Producent:Pipistrel
Produceret:2020 –
Antal produceret:1 (ingen andre oplysn. på pipistrel-aircraft.com)
Besætning:1 pilot
Passagerer:1
Længde:6,47 m
Vingefang:10,71 m
Højde:2,08 m
Vægt:428 kg (tom)
Max. vægt:600 kg
Motor: 1 × Pipistrel E-811-268MVLC elektrisk
Cruise hastighed:170 km/t
Max. hastighed:181 km/t
Flyvetid:50 min. + VFR reserve
Flyvehøjde:3.700 m

Nyhedsbrev - flyvere.dk

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en ugentlig mail med de nyeste artikler,
nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.


Vi spammer ikke og du kan altid afmelde nyhedsbrevet.
Privatlivspolitik

Tags

Kategorier