Stipa-Caproni

Stipa-Caproni 1932. Foto: Ukendt. Public domain.

Stipa-Caproni

I afdelingen for bizarre luftfartøjer er vi kommet til det italienske fly Stipa-Caproni.

Stipa-Caproni var et en-motoret propelfly med stempelmotor, der blev udviklet i 1932 af den italienske ingeniør Luigi Stipa (1900–1992) og bygget af den italienske flyproducent Caproni i Milano.

Flyet var konstrueret med en hul rund fuselage.

Det vil sige at hele flyets fuselage var en stor indkapsling, hvor både flyets motor og propellen var monteret.

Selvom flyets udseende var ejendommeligt, så var der mening med galskaben.

Stipe-Caproni 1932. Foto: Ukendt / Aeronautica Militare Italiana. Public domain.

Venturi rør

Luigi Stipa flydesign byggede på en ide om at udnytte principperne for luftstrømme i et såkaldt Venturi rør.

Herved opstår den såkaldte Venturi effekt.

Ved at lade en luftstrøm passere gennem et rør med en variende diameter, komprimeres luftstrømmen inden den forlader rørets udgang.

Selvom det italienske flyvevåben ikke viste nogen synderlig interesse for Stipas flydesign, så kom hans ide om at indkapsle en flymotor i et rør få betydning for udviklingen jetmotorer.

Luigi Stipa mente, at nazi-tyske ingeniører brugte hans patenterede ideer til udvikling af både jetmotorer og V1 pulsejet motorer.

Flyet fløj første gang den 7. oktober 1932 og viste ifølge testpiloten, at Stipas beregninger om øget motoreffektivitet.

Specifikationer:

Producent:Caproni
Produceret:1932
Antal produceret:1
Besætning:1-2
Længde:6,04 m.
Vingefang:14,30 m.
Højde:3,24 m.
Vægt:570 kg.
Max. vægt:850 kg
Motor:1 × de Havilland Gipsy III 4-cylindret stempel.
Hastighed:133 km/t
Max. hastighed:133 km/t
Flyvehøjde:3.700 m

Flyvere.dk nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver jeg tilladelse til at flyvere.dk opbevarer mit navn (valgfrit) og min e-mail indtil jeg selv afmelder nyhedsbrevet.

Kategorier

Tags

2. verdenskrig 737 MAX Airbus Antonov AOA Avro Bell Boeing Boeing 737 Boeing 737 MAX Boeing 737 MAX krisen Coronakrisen CoVid-19 Dassault de Havilland Douglas Droner Elektriske fly Embraer F-16 F-35 F-35 og støjen Flysikkerhed Flyvende vinge Flyvende vinge design Grumman Hawker Siddeley Klima og miljø Lockheed Lockheed Martin MCAS McDonnell Douglas MIL North American Northrop Grumman Norwegian Pipistrel Pratt & Whitney Rolls Royce Saab SAS Sikorsky Sukhoi Tupolev WWII