Vickers Viscount var et britisk mellemdistance turboprop passagerfly, der blev designet og udviklet i begyndelsen af 1940’erne af Vickers-Armstrongs i London i England.
Flyet blev som det første turboprop passagerfly i verden indsat i regelmæsig rutetrafik i april 1953 hos datidens store engelske flyselskab British European Airways (BEA).
Allerede i juli 1948 havde et Vickers Viscount fly som det første turboprop passagerfly fløjet med betalende passagerer mellem London i England og Paris i Frankrig.
Trykkabine og ‘panorama vinduer’
Vickers Viscount blev godt modtaget af både piloter. kabinepersonale og passagerer.
Flyet havde som et af de første passagerfly trykkabine og store vinduer – nogle har kaldt dem for panorama vinduer…

De vibrationer og støjen, som kendetegnede flyvning med datidens store propel passagerfly, var væsentligt reduceret.
Viscount flyet fik enorm succes som det første turboprop passagerfly efter 2. verdenskrig.
Der blev bygget i alt 445 Viscount fly og flyet forblev i aktiv tjeneste hos flyselskaber til 2009.
Det sidste Vickers Viscount fløj for det afrikanske flyselskab Global Airways i DR Congo sidste gang i januar 2009.