Airspeed AS.57 Ambassador var et engelsk tomotoret propel passagerfly, der blev udviklet under den 2. verdenskrig og produceret fra 1947 til 1953 af den britiske flyproducent Airspeed Ltd. i York, England.

Airspeed Ambassador var et af de første civile passagerfly, der blev produceret lige efter 2. verdenskrig.

Ambassador blev udviklet efter en specifikation fra den engelske Brabazon-komite.

Specifikationen blev udsendt i 1943 og omhandlede udviklingen af nye civile passager- og transportfly til tiden efter 2. verdenskrig.

Brabazon-komiteens specifikation for nye Type 2 fly beskrev udvikling af et tomotoret kort- og mellemdistance passagerfly som konkurrent til og erstatning for det allestedsnærværende og meget succesfulde amerikanske passager- og transportfly Douglas DC-3.

Allerede samme år gik flyproducenten Airspeed, der var grundlagt af blandt andre forfatteren Nevil Shute, med design og udvikling af det første forslag til et nyt civilt transport- og passagerfly.

Flyet blev først designet med Bristol Hercules radialmotorer, der dog hurtigt blev erstattet af et design med større kapacitet og med kraftigere og nyere Bristol Centaurus radialmotorer.

Flyet kunne udstyres med trykkabine, der blev tilbudt købere som en tilvalgsmulighed.

Ambassador blev udviklet til at kunne benytte fire Napier Nomad turbo-compound motorer, der på det tidspunkt var noget helt nyt.

Airspeed forudså fremtiden bedre end myndighederne

Ledlesen af Airspeed forudså en efterkrigstid med et stort behov for civillufttrafik med større fly og med større kapacitet.

Selvom Airspeeds første forslag til det nye Ambassador fly var et fly med to medium Bristol Hercules motorer og uden en trykkabine, så kunne virksomheden i 1944 præsentere en mockup af Ambassador flyet, der var meget større end konkurrenten Douglas DC-3 og med større kapacitet og kraftigere motorer.

Medlemmer af både det statslige britiske flyselskab BOAC (British Overseas Airways Corporation) og det britiske luftfartsministerium Air Ministry var uenige med Airspeeds ledelse i deres fremskrivninger for behovet for civil flytransport.

Lige efter afslutningen af 2. verdenskrig bestilte det britiske Ministry of Aircraft Production to prototyper af Airspeed Ambassador.

Den første prototype af Airspeed Ambassador fløj første gang 10. juli 1947.

De første flytest med prototypen var så lovende så det nystartede engelske flyselskab BEA – British European Airways afgav en ordre på 20 fly i slutningen af 1948.

Indhentet af fremtiden

Den firemotorede version af Ambassador blev aldrig rigtig til noget.

Enkelte strukturelle dele til en firemotoret version blev bygget hos hos Airspeed, men da Vickers i 1953 introducerede sit Vickers Viscount passagerfly, der var udstyret med turboprop motorer, var Ambassadors skæbne beseglet.

Vickers Viscount udkonkurrerede i løbet af 1950’erne Airspeeds Ambassador og den 30. juli 1958 var det slut.

Her fløj et BEA Ambassador fly for sidste gang.

Der blev ikke bygget flere Ambassador fly.

Overtaget af de Havilland

de Havilland overtog i 1951 Airspeed og de nye ejere modarbejdede aktivt salg af flere Ambassador fly.

Lige inden en Airspeed salgsdirektør skulle til at afslutte en kontrakt om salg af 12 Ambassador fly til det australske flyselskab Trans-Australia Airlines. blev samme slagsdiretør kaldt hjem til England.

Aftalen gik herefter i vasken.

Airspeeds fabrik ved Christchurch i Dorset i England blev siden omlagt til produktion af de Havillands militære jet fly.