BAE Systems Hawk er et avanceret britisk jet træningsfly, der er udviklet af Hawker Siddeley i 1970’erne og efterfølgende produceret af først British Aerospace og siden af BAE Systems i England.
Hawker Siddeley Hawk fløj første gang i 1974.
Flyet er i operationel tjeneste som RAFs træningsfly og som kampfly.
RAF udsendte i 1964 en specifikation til et nyt hurtigt trænings- og uddannelsesfly.
Det nye træningsfly skulle afløse den aldrende Folland Gnat, der fungerende som et let kampfly og træningsfly i RAF.
RAF havde oprindelig udset det britisk-franske SEPECAT Jaguar angrebsfly som nyt hurtigtflyvende træningsfly.
SEPECAT Jaguar var også oprindeligt tænkt som et træningsfly, men blev udviklet som et supersonisk angrebsfly.
Desuden var Jaguar et så komplekst fly at flyve, så det ikke rigtig egnede sig som et trænings- og uddannelsesfly.
Flyet bruges af Red Arrows, der er Royal Air Force display team.
Flyet er i tjeneste ved et betydeligt antal udenlandske luftvåben.
Hawk er stadig i produktion i Storbritannien og under licens i Indien af Hindustan Aeronautics Limited (HAL).
Der er solgt mere end 900 Hawks til 18 forskellige luftvåben mv. over hele verden.