Bell P-59 Airacomet var et amerikansk enkeltsædet, tomotoret jet jagerfly, der blev designet og bygget af Bell Aircraft i begyndelsen af 1940’erne.
Det var det første amerikansk producerede militære jet kampfly ved det daværende USAAF – også selvom flyet aldrig nåede i aktiv krigstjeneste.
Flyet huskes i dag især for sine ringe præstationer.
Det gjorde at de eksemplarer, der nåede at blive bygget aldrig blev indsat i aktiv kamptjeneste, men blev anvendt som trænings- og uddannelsesfly for kommende kamppiloter.
Af samme årsag reducerede United States Army Air Forces den oprindelige ordre på 100 fly til 50.
Langsommere end samtidige propel kampfly
Flyet levede slet ikke op til den hastighed og flyvedygtighed, som de nye britiske jetfly fra samme periode viste.
Bell P-59 Airacomet var langsommere end samtidens hurtigste propel kampfly i det amerikanske flyvevåben.
Under simuleringer af luftkampe (dog fights) i USA i 1944 viste det sig, at propel kamfly som Lockheed P-38J Lightning og Republic P-47D Thunderbolt fuldstændig udmanøvrerede og fløj hurtigere end Bell P-59 Airacomet.
Henry H. ‘Hap’ Arnold
Den amerikanske flypioner og kommanderende general i det amerikanske flyvevåben, Henry H. ‘Hap’ Arnold, blev interesseret i jetmotorens muligheder efter han i april 1941 overværede en taxi-demonstration og senere egentlige flyvedemonstrationer af det britiske Gloster E.28/39, der netop var blevet udviklet i England.
Henry H. ‘Hap’ Arnold er den eneste fem-stjernede general, der har haft kommandoen over både det amerikanske miltærs flyvekorps, United States Army Air Corps (USAAC), og senere United States Army Air Forces, (USAAF).
Arnold bad om at få leveret et eksemplar af den engelske Power Jets W.1 Whittle W.1X turbojet motor, motortegninger samt et hold af de flyingeniører, der havde udviklet motoren.
Den første amerikanskproducerede jet motor
Den amerikanske virksomhed General Electric Company blev tilbudt en kontrakt på at bygge en amerikansk version af Whittle motoren, General Electric I-A, der dermed blev den første amerikansk producerede jet motor.
I-A motoren var en nærmest tro kopi af den engelske Power Jets W.2 Whittle, der i sig selv var en videreudvikling af Whittles W.1X turbojet motor.
Med sin ekspertise indenfor turboladere kunne General Electric hurtigt videreudvikle deres Whittle kopi til den første masseproducerede amerikanske jetmotor General Electric J31.
Det første amerikanskproducerede jet kampfly
Omtrent samtidig kontaktede Henry H. ‘Hap’ Arnold Bell Aircrafts grundlægger Lawrence Dale Bell, om udvikling og produktion af et kampfly, der kunne bruge de nye amerikanske jetmotorer.
Bell udviklede flyets design og samtidig bestilte USAAF tre prototyper.
Inden de tre prototyper var færdige bestilte USAAF 13 pre-produktions eksemplarer af den nye amerikanske jet jager; Bell YP-59A.
Flyet blev betegnet P-59A – mest som et cover-up, der skulle henlede evt. spioners opmærksomhed på, at projektet var en del af det Bells nedlagte XP-59 projekt.
På samme måde satte man en falsk propel på flyets næse, når det holdt parkeret på jorden.
Flyet havde en monocoque fuselage konstruktion med to motorindkapslinger, der løb langs hver side af fuselage.
Cockpittet var tryksat og landingsstellet var elektrisk.
Forrest i næsen foran cockpittet havde flyet sin bevæbning af maskinkanoner, der gjorde at flyet kunne minde om Lockheed P-38J Lightning.
Flyets fløj første gang nogle få mete den 1. oktober 1942 under en taxi-test, mens den officielle jomfruflyvning fandt sted den 2. oktober 1942.
Jetalderens børnesygdomme
Allerede fra de første flyvninger udviste Bell P-59 Airacomet dårlige og ustabile flyveegenskaber.
Flyets to turbojet motorer leverede så lidt trykkraft til at flyets kunne flyves forsvarligt i kampsituationer.
Motorer reagerede langsomt og var ustabile.
Det var et almindeligt kendt problem for alle flyhistoriens første turbojet motorer.
Ved hastigheder over 470 km/t blev flyet ustabilt og fløj slingrende.
Flyets tophastighed var så lav så flyet tabte samtlige hastighedstest, som USAAF arrangerede i 1944 mod datidens hurtigste militære propel kampfly.
Royal Air Force sagde pænt nej tak
USAAF udvekslede et af deres Bell P-59 Airacomet med et af RAFs Gloster Meteor I fly.
De britiske RAF piloters kritik af det amerikanske fly var ikke til at tage fejl af.
Flyets kunne slet ikke matche de britiske piloters erfaringer med deres egne jet fly.
Den amerikanske flåde blev tilbudt det nye amerikanske jetfly, men afviste på forhånd overhovedet at teste det på deres hangarskibe.
Herefter blev alle producerede eksemplarer udelukkende brugt til træning af kommende jetpiloter.
Man kan ikke sige at Bell P-59 Airacomet var en succes, men udviklingen og test af flyet bidrog til at USAAF kunne indsamle de meget vigtige første data om en helt ny teknologi; jetflyvning.