Boeing 747SP - flyvere.dk

Pan American World Airways Boeing 747SP 1976. Foto: © GASP - NARA - Public Domain.

Boeing 747SP

Boeing 747SP var en forkortet udgave af Boeings fire-motorede jet passagerfly Boeing 747 Jumbo Jet udviklet i 1970’erne af Boeing i Seattle i Washington, USA.

747SP blev udviklet på opfordring fra Boeings daværende største aftager af Jumbo Jets Pan American World Airlines.

Selskabet havde brug for et mindre langdistance fly, der kunne flyve non-stop til selskabets fjerneste destinationer.

Samtidig erkendte Boeing konkurrencen fra de ny-udviklede mindre wide-body fly McDonnell Douglas DC-10 og Lockheed L-1011 TriStar, der blev leveret til flyselskaber i starten af 1970’erne.

Et mellemstort lang-distance wide-body passagerfly

Pan American ønskede et fly, der var baseret på Boeing 747-100, der var den første version af 747’eren, men som var mindre end Boeing 747-100 versionen.

Det skulle kunne flyve non-stop til selskabets fjerneste destination Teheran i Iran fra New York City i USA.

Distancen New York – Teheran var en kort overgang i 1970’erne den længste distance for kommerciel civil flytrafik i 1970’erne.

Den første Boeing 747SP fløj første gang den 4. juli 1975 og blev godkendt af FAA i februar 1976.

To mål for Boeing

Boeing havde to primære formål med at bygge en forkortet version af Jumbo Jet.

Det første og vigtigste var at imødegå den konkurrence fra de mindre wide-body passagerfly, der blev udviklet i begyndelsen af 1970’erne.

Boeing 747 Jumbo Jet var et enormt wide-body passagerfly, der på mange måder var forud for sin tid.

Konkurrenternes wide-body passagerfly tilbød den samme kabinediameter og komfort som Jumbo Jet, men i lidt mindre udgaver og med betydeligt mindre passagerkapacitet.

Samtidig blev både McDonnell Douglas DC-10 og Lockheed L-1011 TriStar udviklet til lang-distance flyvninger.

Boeing havde på det tidspunkt ganske enkelt ikke et passagerfly, der kunne konkurrere med de nye mindre widebody fly.

Det var først med introduktionen af Boeing 767 i begyndelsen af 1980’erne, at Boeing for alvor kunne tilbyde det samme.

Så Boeings andet formål var at få udviklet et ultra long-range pasagerfly, der kunne flyve hurtigt og langt.

Efter den dyre og langvarige udvikling af Boings 747 Jumbo Jet, der startede i begyndelsen af 1960’erne, havde Boeing ikke økonomi til igen at udvikle et nyt hurtigt ultra long-range passagerfly.

Sutter’s balloon

Valget faldt på at udvikle en forkortet version af Boeing 747-100, der kunne flyve længere med højere cruise fart.

Boeing 747SP blev oprindelig benævnt 747SB, hvor SB stod for Short Body.

Boeing ansatte omdøbte SB-betegnelsen til Sutter’s Ballon efter Boeing chefingeniør Joe Sutter.

Joe Sutter betragtes som manden bag Boeing 747 og kaldes også father of the 747.

747SP flyet var 14 meter kortere end Boeing 747-100 versionen med kun fire kabinedøre i hver side mod de fem kabinedøre i hver side på 747-100 versionen.

Boeing 747SP kunne medtage i alt 276 passagerer fordelt på tre klasser.

Flyet havde en rækkevidde på mere end 12.000 km og kunne flyve med en cruise hastighed på over 900 km/t.

Boeing 747SP - flyvere.dk
Sammenligning af dimensioner mellem Boeing B747-100 og Boeing B747SP. Ill.: © Julien.scavini – CC BY-SA 3.0. (udsnit/cropped.)

Specifikationer:

Producent:Boeing Airplane Company
Produceret:1976–1982 og 1987-1989
Antal produceret:45
Besætning:3
Passagerer:276 - 331
Længde:56,31 m
Kabine bredde:6,1 m
Vingefang:59,64 m
Vinge areal:510,95 m2
Højde: (haleror)20,70 m
Egenvægt:147.540–152.800 kg
Max. startvægt:315.700 kg
Cruise hastighed:914 km/t
Max. hastighed:1.004 km/t
Rækkevidde:12.320 km
Motorer:4 x Pratt & Whitney JT9D eller
4 x Rolls Royce RB211-524B2

Flyvere.dk nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved min tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver jeg tilladelse til at mit navn (valgfrit) og min e-mail registreres og opbevares hos flyvere.dk indtil jeg selv afmelder nyhedsbrevet.

Kategorier

Tags

2. verdenskrig 737 MAX Airbus Antonov AOA Avro Bell Boeing Boeing 737 Boeing 737 MAX Boeing 737 MAX krisen Coronakrisen CoVid-19 de Havilland Douglas Dreamliner Droner Elektriske fly Embraer F-16 F-35 F-35 og støjen Farnborough Flysikkerhed Flyvende vinge Flyvende vinge design Grumman Kina Lockheed Lockheed Martin MCAS McDonnell Douglas MIL North American Northrop Grumman Norwegian Pipistrel Pratt & Whitney Rolls Royce Saab SAS Sikorsky Sukhoi Tupolev WWII