Virgin Atlantic Boeing 747-400 - flyvere.dk

Virgin Atlantic Airways Boeing 747-400. Foto: © Adrian Pingstone - Public domain.

Boeing 747

Boeing 747 ‘Jumbo Jet‘ er et fire-motoret wide-body civilt passager- og transportfly med to passagerdæk.

Flyet er designet og udviklet i slutningen af 1960’erne af Boeing og det produceres stadig af Boeing Commercial Airplanes fabrikkerne ved Everett i Washington i USA.

Boeing 747 var det største civile passagerfly i verden indtil d. 25. oktober 2007, hvor Airbus A380 blev sat i drift.

Flyet særlige kendetegn er den karakteristiske pukkel, der rummer det øverste passagerdæk og cockpittet.

Boeing 747 wide-body - flyvere.dk
Boeing 747 wide-body kabine. Foto: © Alex Beltyukov – CC BY-SA 3.0

Det første wide-body fly

Jumbo Jet var verdens første wide-body passagerfly i produktion.

Et wide-body passagerfly er karakteriseret ved at flyets passagerkabine har to midtergange med syv til ti passagersæder i hver række.

Rækkerne er arrangeret med to-tre passagersæder i hver side og en midtersektion med op til fire passagersæder.

 

Boeing 747 fløj første gang 9. februar 1969 og blev indsat i kommerciel drift i 1970.

Flyets 50 års jubilæum blev fejret mange steder på kloden.

747’eren havde i mere end 30 år status som flyet med den største passager-kapacitet.

747’eren er bygget som både passagerfly og transportfly.

Der findes endvidere militære modeller, der er produceret i mindre antal.

En enkelt version, Air Force One, er kun bygget i to eksemplarer.

Det er et modificeret og ombygget Boeing 747 fly.

En holdbar succes

Boeing fabrikkerne regnede med at udviklingen supersoniske passagerfly ville fortsætte.

Det vill gøre fly som Boeing 747 forældede og ude af stand til at klare konkurrencen fra supersoniske passagerfly.

Sådan gik udviklingen ikke.

Det eneste supersoniske passagerfly, som det lykkedes at få indsat i regelmæssig rutefart var Concorde.

Den sovjetiske konkurrent Tupolev Tu-144 styrtede ned 3. juli 1973 i Paris.

Tu-144 fik øgenavnet Concordiski på grund af rygterne om sovjets industrispionage, der gjorde det muligt at bygge en nærmest exakt kopi af Concorde.

For Boeing betød de supersoniske passagerflys manglende brugbarhed, at de oprindeligt estimerede salgstal på 400 solgte eksemplarer blev overskredet mange gange.

I 1993 var der blevet bestilt og solgt mere end 1.000 eksemplarer af Jumbo Jet, og tallet var midtvejs i 2018 nået op 1.546 producerede fly.

Der var ifølge Boeing fabrikkerne i juli måned 2018 22 Boeing 747-8 i ordrebogen.

Et militært designudkast

Boeing deltog i begyndelsen af 1960’erne i et design projekt, der skulle munde ud i udviklingen af et nyt stort og tungt transportfly til US Air Force.

USAF havde i 1963 indledt studier om udvikling af et stort strategisk transportfly.

Selvom Lockheeds strategiske transportfly Lockheed C-141 Starlifter allerede var i luften på det tidspunkt, så mente U. S. Air Force, at der var brug for et endnu større transportfly.

Det skulle være et transportfly, der kunne fragte meget store emner og elementer, og som ikke opfyldte standardmål.

U. S. Air Force udsendte i 1964 specifikationen CX-Heavy Logistics System (CX-HLS).

Det var en specifikation på et fire-motoret transportfly, der kunne fragte mindst 52 tons nyttelast og flyve mindst 800 km/t.

Flyet skulle have en rækkevidde på mindst 9.000 kilometer.

Specifikationen indeholdt endvidere krav om udvikling af nye jetmotorer til flyet.

Boeing, Douglas, General Dynamics, Lockheed og Martin Marietta indsendte forslag til et flydesign.

Boeings forslag var et højvinget fuselage design.

I 1965 valgte US Air Force Lockheeds design, der siden blev til det massive Lockheed C-5 Galaxy transportfly.

Et design til fremtiden

Den kommercielle trafik med civile fragt- og passagerfly steg eksplosivt i løbet af 1960’erne.

Boeing 707 og Douglas DC-8 var meget populære passager jetfly hos de førende flyselskaber verden over.

De havde gjort flyrejser over store afstande tilgængelige for de fleste mennesker.

Den tids alt dominerende flyselskab Pan Am og dets chef Juan Trippe havde kontaktet flere flyproducenter om udvikling af et stort transkontinentalt passagerfly.

Flyet skulle have mindst den dobbelte kapacitet af datidens førende passagerfly Boeing 707.

Trippe ville videreudvikle international lufttrafik til at bestå af store passagerfly, der fløj mellem store hubs rundt om i verdenen.

Fra de regionale hubs kunne mellemdistance og regional flytrafik flytte passagerer til deres destinationer.

Ligesom Boeing mente Trippe at de supersoniske passagerfly ville overtage den civile interkontinentale lufttrafik, men han kom også på bedre tanker.

Trippes oprindelige plan var at bede Boeing udvikle et stort transportfly baseret på Boeings design bidrag til USAFs specifikation fra 1964.

Udsigterne til at de supersoniske passagerfly ville overtage den civile passagertrafik gjorde at Boeing designede 747’eren, så det kunne modificeres til et transportfly uden store omkostninger.

Boeing bevarede designet af 747’erens fuselage fra sit bidrag til USAFs CX-Heavy Logistics System (CX-HLS) specifikation.

Herved kunne Boeing 747 uden ombygning lastes med de standard transportcontainere, der blev udviklet i 1960’erne.

Pan Am forudbestilte 25 Boeing 747-100 Jumbojet i 1966 – året for Boeings 50 års jubilæum.

Med forudbestillingen sikrede Juan Trippe og Pan Am en indflydelse på designet og udviklingen af Jumbo Jet, der ikke er set hverken før eller siden i moderne luftfart.

En Jumbo Jet bliver til

De allerførste skitser af 747’erens kabine havde tre dæk!

Det var en ide, som Boeing hurtigt opgav.

Det første design til Boeing 747 omfattede en wide-body kabine i to dæk i hele fuselagens længde.

Det øverste dæk havde otte sæder i hver række med to midtergange, mens det nederste havde syv sæder i hver række og to midtergange.

Designet overlevede ikke længe da det gjorde det praktisk umuligt at udvikle Jumbo Jet til både passager- og godstransport.

Derfor valgte man at udvikle flyet med kun et wide-body dæk og et mindre øvre dæk.

Cockpittet blev placeret over passagerkabinen, der gav 747’eren den karakteristiske pukkel.

På den måde kunne hele næsepartiet på 747 åbnes og bruges som lastdør i transportversioner af flyet.

De første versioner af Boeing 747 havde e u-specificeret ‘lounge’ sektion uden faste passagersæder bag cockpittet.

Det var først med senere versioner af Boeing 747, at man udbyggede det øverste dæk og lavede et egentligt forlænget øvre dæk.

Det forlængede øvre dæk blev kaldt SUD, Stretched Upper Deck og blev brugt til mange forskellige ting, bla. 1. klasse sektion, konference rum, sovesektion mv.

Specifikationer:

Producent:Boeing
Produktionsår:1968–2023
Antal produceret:1.574
Besætning:3
Passagerer:480
Længde:70,6 m
Kabine bredde:6,1 m
Vingefang:59,6 m
Vinge areal:510,95 m2
Højde: (haleror)19,3 m
Lastkapacitet:175.3 m3
Egenvægt:162.400 kg
Max. vægt:333.390 kg
Cruise hastighed:893 km/t
Max. hastighed:955 km/t
Rækkevidde:9.800 km
Motorer:4 x Pratt & Whitney JT9D eller
4 x Rolls Royce RB211-524B2 eller
4 x General Electric F6-45A2

Flyvere.dk nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved min tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver jeg tilladelse til at mit navn (valgfrit) og min e-mail registreres og opbevares hos flyvere.dk indtil jeg selv afmelder nyhedsbrevet.

Kategorier

Tags

2. verdenskrig 737 MAX Airbus Antonov AOA Avro Bell Boeing Boeing 737 Boeing 737 MAX Boeing 737 MAX krisen Coronakrisen CoVid-19 de Havilland Douglas Dreamliner Droner Elektriske fly Embraer F-16 F-35 F-35 og støjen Farnborough Flysikkerhed Flyvende vinge Flyvende vinge design Grumman Kina Lockheed Lockheed Martin MCAS McDonnell Douglas MIL North American Northrop Grumman Norwegian Pipistrel Pratt & Whitney Rolls Royce Saab SAS Sikorsky Sukhoi Tupolev WWII