Boeing 707 er et mellemstort fire-motoret langdistance narrow-body jet passagerfly bygget af Boeing Commercial Airplanes fra 1958 til 1979.

Boeing 707 er Boeings første civile jet passagerfly med et swept-wing design og fire podded motorer ophængt under vingerne.

707’eren kan i forskellige versioner transportere mellem 140 og 219 passgerer med en rækkevidde på 4.630 til 10.650 km.

Selvom 707’eren ikke var verdens første jet passagerfly, så er først det introduktionen af 707’eren, at en ‘jet airliner’ får kommerciel succes.

Det er Boeing 707, der indvarsler 1960’ernes og 1970’ernes jetalder.

Med 707’erens succes bliver Boeing en af verdens største flyproducenter af civile passagerfly og 707’erne er starten på en række “7×7” modeller fra Boeing.

Boeing modellerne 720, 727, 737, og 757 har alle elementer, der stammer fra det oprindelige 707-design.

707’erens design blev udviklet på grundlag af prototypen Boeing 367-80 fra 1954.

Et større kabine design og flere andre små design justeringer resulterede i introduktionen af den første Boeing 707-120 med fire Pratt & Whitney JT3C turbojet motorer, som fløj 20. december 1957.

Senere versioner af Boeing 707 havde fået udskiftet motorerne med Pratt & Whitneys JT3D turbofan motor.

I 1960 blev en forlænget version Boeing 707-420 med fire Rolls-Royce Conway turbofan motorer introduceret.

Pan American World Airways indsatte 707 i regelmæssig rute i d. 26. oktober 1958.

Herefter er resten flyhistorie, hvor 707’eren i forskellige versioner og med forskellige motor-konfigurationer erobrede flyet verdens civile lufttrafik.

707’eren har været benyttet til stort alle de formål et stort jet passagerfly kan bruges og ombygges til – både civilt og militært.

Flyet fungerede som Air Force One fly i perioden 1958 – 1985.