Boeing B-47 Stratojet var et amerikansk seks-motoret langtrækkende strategisk turbojet bombefly udviklet og produceret af Boeing flyfabrikkerne i slutningen 1940’erne.

Flyet var et langdistance bombefly, som fløj i stor højde med høj subsonisk hastighed.

Flyet var udviklet til at kunne fremføre kernevåben.

Det blev udstationeret i forskellige lande i 1950’erne for at kunne nå mål i Sovjetunionen.

B-47 blev udviklet i flere udgaver, deriblandt rekognosceringsudgaven RB-47 og ELINT-flyet EB-47.

Mindst tre af disse fly blev skudt ned under missioner nær ved eller i sovjetisk luftrum.

Flyene var blandt andet stationeret på Thule Air Base på Grønland og et fly herfra blev skudt ned af et MiG-19 jagerfly over Barentshavet 1. juli 1960.

Flyet blev senere erstattet af B-52 Stratofortress, der stadig er i aktiv tjeneste og forventes forblive det til 2050.

Et helt nyt flydesign

Boeing B-47 Stratojet var et fly med et helt nyt og innovativt design.

På grundlag af de allieredes erobringer under 2. verdenskrig af nazi-tyske fly og flytegninger kunne man udvikle B-47 Stratojet med et helt nyt swept wing vingedesign.

Flyets seks motorer var monteret i en anden nyskabelse, nemlig de indkasplede ophæng under vingerne som er standard i dag.

Det amerikanske Army Air Force, USAAF, bestilte i april 1946 to prototyper af flyet og den første XB-47 Stratojet prototype fløj første gang 17. december 1947.

I september 1948 bestilte det amerikanske forsvar de første 10 eksemplarer af flyet.

Senere fulgte mange flere bestillinger.

I løbet af 1951 blev de første operationelle B-47 Startojet bombefly indsat i aktiv tjeneste hos U. S. Air Force Strategic Air Command (SAC).

I slutningen af 1950’erne udgjorde B-47 Stratojet rygraden i det amerikanske flyvevåbens beredskab af atomvåben bærende strategiske bombefly.