Breda-Zappata B.Z.308 var et italiensk fire-motoret passagerfly produceret af Breda fabrikkerne i Milano, Italien.
Flyet var designet af Filippo Zappata ved Bredas Sesto San Giovanni fabrikker, og blev udviklet som et civilt passagerfly i 1940’erne til både europæiske og transatlantiske ruteflyvning.
I både design og konstruktion var Breda-Zappata B.Z.308 fuldt på højde, muligvis forud for sine amerikanske konkurrenter.
Flyets specifikationer matcher på de fleste områder det fly fra samme periode, som ligner BZ.308 mest; Lockheed Constellation.
Breda-Zappata B.Z.308 var konstrueret som et lavvinget monoplan i metal. Det blev drevet af fire fembladede Bristol Centaurus radialmotorer på hver 3.000 hk.
Flyet havde en kabine med plads til 55 passagerer og en besætning på 5. En større version med plads til i alt 80 passagerer var planlagt, men blev aldrig ført ud i livet.
Udviklingen af Breda-Zappata B.Z.308 var påbegyndt i 1946, men forsinkelser med leveringen af Centaurus motorerne og pga. de allieredes Kontrol Kommision gjorde at flyet ikke blev introduceret før i 1949.
Selvom de første testflyvninger med prototypen B.Z.308 gik godt, blev flyet opgivet.
Det var især på baggrund af den forventede konkurrence fra de amerikanske flyselskabers maskiner, men også pga. pres fra den magtfulde amerikanske flyindustri og de allierede, der fokuserede på de fly, som den kommende Marshall plan indeholdt.
Breda fabrikkerne blev herefter tvunget til helt at opgive al udvikling og produktion af fly på trods af der var bestillinger på flyet fra Indien, Argentina og det daværende Persien.
Det italienske luftvåben overtog i 1949 prototypen af B.Z.308 og benyttede flyet som militært transportfly.
B.Z.308 gennemførte som det første italiensk producerede fly en transatlantisk flyvning , og blev frem til 1954 brugt af det italienske luftvåben til flyvninger mellem Rom og Mogadishu i Somalia.
Den 21. februar 1954 kolliderede flyet med en lastbil i Mogadishu og kunne ikke repareres. Flyet blev efterladt som vrag.
