Bristol Brabazon - flyvere.dk

Bristol Type 167 Brabazon prototype 1950. Foto: Wikimedia commons.

Bristol Brabazon

Bristol Type 167 Brabazon var et otte-motoret britisk propel passagerfly, der blev udviklet af Bristol Aeroplane Company i 1940’erne.

Flyet nåede ikke længere i udvikling end til produktion af en enkelt prototype.

Bristol Brabazon blev udviklet udfra – og opkaldt efter – Brabazon komiteens specifikationer om et stort civilt passagerfly til transatlantiske flyvninger mellem Europa og USA.

Baron Brabazon

Brabazon komiteen var en komite, der var ledet af Baron John Moore-Brabazon, og som den 9. februar 1943 udgav en rapport med specifikationer for en række civile (engelsproducerede) efterkrigstidsfly.

John Moore-Brabazon var en af de første pionerer indenfor flyvning i England.

Den 2. maj 1909 blev John Moore-Brabazon den første englænder, der gennemførte en flyvning med et motoriseret luftfartøj.

Flyvningen fandt sted på Shellbeach på Isle of Sheppey.

Bristol Type 167 Brabazon

Bristol havde allerede inden 2. verdenskrig udviklet planer for et stort militært propel bombefly.

Efter Brabazon komiteens rapport ændrede Bristol sine planer for sit bombefly til at omfatte et stort civilt passagerfly, der opfyldte specifikationerne for Type 1 i Brabazons komiteens rapport.

Type 1 i Brabazon komiteens rapport specificerede a very large, long-range landplane for the North Atlantic route.”

Bristol navngav den civile version Type 167.

Flyet blev projekteret med en meget stor fuselage med en diameter på 8 meter og med to (et øvre og et nedre) passagerdæk.

Selvom flyet på det tidspunkt ville blive et af de største fly, der nogensinde var bygget, så skulle Bristol Brabazon kun have plads til 100 passagerer.

Kabinen skulle være det mest luksuriøse der endenu var set, hvor hver passager ville sidde bekvemt i en sektion, der leder tanken hen på Airbus A380 First Class kabiner.

Samme størrelse som nutidens passagerfly

Bristol Brabazon havde samme størrelse som for eksempel Airbus A300 og Boeing 767, der først blev udviklet 50 ‐ 60 år senere.

Flyet blev bestykket med otte Bristol Centaurus 18-cylinder radial motorer.

Hver motor drev en propel, der var arrangeret i fire sæt af to kontraroterende propeller.

Kontrakt på to prototyper

Det britiske Air Ministry gav efter en evaluering af Bristols forslag virksomheden kontrakt på bygning af to prototyper af Type 167 projektet.

Den første (og eneste) prototype af Brabazon Type 167 fløj første den 4. september 1949.

Brabazon flyet blev en stor attraktion ved Farnborough Airshow i 1950 og ved Paris Air Show i 1951.

Ingen kunder til Brabazon Type 167

Det lykkedes aldrig for Bristol at tiltrække aftagere til det enorme fly.

Driftsomkostningerne i forhold til det forholdsvis lave antal passagerer på flyet gjorde, at ingen civile flyselskaber kunne få øje på en rentabel forretning ved Bristol Brabazon flyet.

Billigere og langt mere driftsøkonomiske alternativer var allerede under udvikling i 1950’erne, og i 1953 blev projektet endegyldigt lukket af den britiske regering.

Video: 130 ‐ Ton Colossus Takes The Air (1949)

Video: Bristol Brabazon – 130 – ton Colossus Takes The Air (1949) – Youtube.

Specifikationer:

Producent:Bristol Aeroplane Company
Produktionsår:1945-1946
Antal produceret:1
Besætning:6 - 12
Passagerer:100
Længde:
54 meter
Vingefang: 70 meter
Højde: 15 meter
Vinge areal: 494 m2
Tom vægt: 65.816 kg
Max. startvægt: 131.542 kg
Motorer:8 × Bristol Centaurus 18-cylinder radial
Tophastighed: 480 km/t
Cruise hastighed:400 km/t
Rækkevidde:8.900 km

Flyvere.dk nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver jeg tilladelse til at flyvere.dk opbevarer mit navn (valgfrit) og min e-mail indtil jeg selv afmelder nyhedsbrevet.

Kategorier

Tags

2. verdenskrig 737 MAX Airbus Antonov AOA Avro Bell Boeing Boeing 737 Boeing 737 MAX Boeing 737 MAX krisen Coronakrisen CoVid-19 Dassault de Havilland Douglas Droner Elektriske fly Embraer F-16 F-35 F-35 og støjen Flysikkerhed Flyvende vinge Flyvende vinge design Grumman Hawker Siddeley Klima og miljø Lockheed Lockheed Martin MCAS McDonnell Douglas MIL North American Northrop Grumman Norwegian Pipistrel Pratt & Whitney Rolls Royce Saab SAS Sikorsky Sukhoi Tupolev WWII