Dassault Falcon 50 er et langtrækkende tre motoret fransk business tri-jet passagerfly i såkaldt super midsize udviklet og produceret i begyndelsen af 1970’erne af Dassault Aviation i Paris i Frankrig.
Betegnelsen super mid-size indikerer, at flyet har en (lille) wide-body kabine, er langtrækkende og kan flyve hurtigt i stor højde.
Falcon 50 er et tri-jet business jet med et (klassisk) S-kanal luftindtag til den centrale motor.
Flyet har samme fuselage-tværsnit og samme kapacitet som den to-motorede Dassault Falcon 20, men har et såkaldt transonic area rule design, der blandt andet inkluderer et mere avanceret vingedesign.
Den første Dassault Falcon 50 prototype fløj første gang den 7. november 1976.
Flyet blev certificeret af de franske luftfartsmyndigheder i februar 1979 og af det amerikanske FAA i marts 1979.
Dassault udviklede efterfølgende Gardian 50 versionen, der er beregnet til overvågnings- og miljøbeskyttelsesopgaver.
I begyndelsen af 1990’erne kom en opdateret version af flyet, Falcon 50EX, der fløj første gang i 1996.
Falcon 50EX har bedre Garrett TFE 731-40 motorer, en APU som standard udstyr og andre forbedringer, der tilføjer yderligere rækkevidde til flyet.
Den sidste Falcon 50EX blev bygget i slutningen af 2007 og leveret i begyndelsen af 2008.
Dassault har udviklet High Mach blended winglets til Falcon 50 & 50EX som et eftermonteringssæt.
Efterfølgerne til Falcon 50 er Falcon 7X og Falcon 900 med en større skrog og det samme tri-jet konfiguration.