Det finske flyvevåben blev grundlagt den 6. marts 1918
Det var midt i en kaotisk tid, hvor store omvæltninger prægede både hele Europa og det finske samfund
Finland var opslugt i borgerkrig mellem “de røde” og “de hvide”.
Krigen var udløst af Finlands uafhængighedserklæring og løsrivelse fra store nabo i øst, Rusland/Sovjetunionen.
Den såkaldte Fortsættelseskrig og den 2. verdenskrig bidrog yderligere til kaos.
Et af verdens ældste flyvevåben
De første fly i det, der blev til det finske flyvevåben, var russiske fly udstationeret i Finland.
Det lykkedes ‘de hvide’ at erobre et antal af disse fly, mens ‘de røde’ havde sat sig på flere af de flypladser, som russerne havde drevet i Finland inklusive deres fly.
Den røde side i konflikten fik hjælp af russiske piloter, mens den hvide side måtte bede udlandet om både fly og piloter.
Fra Sverige fik de hvide leveret et Morane-Saulnier L og tre Albatros B.II af private donatorer, der sympatiserede med den hvide side i konflikten.
Den svenske greve Eric von Rosen forærede den finske regering et svensk bygget Thulin Typ D fly, der var et Moran-Saulnier type L-baseret fly.
Den daværende redaktør af den svenske avis Aftonbladet, Waldemar Langlet indkøbte et Albatros B.II fly for indsamlede midler.
Disse to fly beskrives som de to første fly i det finske flyvevåben.
Svastika – oldtidens symbol på heldet og solen
Greve Von Rosen havde bemalet sit fly med sit personlige symbol – et blåt svastika.
Det blå svastika var det finske flyvevåbens symbol (kokarde) i perioden 1918 – 1945.
Efter afslutningen på 2. verdenskrig besluttede og dekreterede ACC – Allied Control Commission at brugen af Svastika symbolet skulle forbydes.
I alt 38 piloter, flymekanikere og andet personel rejste til Finland for at hjælpe den hvide side, bla. to danskere og 11 svenske flymekanikere.
Først hen mod afslutningen af den finske borgerkrig kunne man tale om et egentligt ‘hvidt’ finsk flyvevåben med i alt 40 fly, hvoraf de 20 var erobrede fly fra den røde side.
Den finsk-sovjetiske vinterkrig
Herefter fulgte den finsk-sovjetiske vinterkrig 1939-1940 og 2. verdenskrig 1939-1945.
Den finsk-sovjetiske vinterkrig var på papiret en meget ulige kamp.
På den ene side stod det nye Sovjetunionens 5000 fly.
Heraf var i alt 700 kampfly og 800 bombefly udstationeret på Sovjetiske baser langs den sovjetiske-finske grænse.
På den anden side stod det nye finske flyvevåbens 17 licensbyggede Bristol Blenheim bombefly samt 32 Fokker D.XXI og 14 forældede Bristol Bulldog kampfly.
Gennem en dygtigt udført krigsindsats og en desperat kamp for at indkøbe fly i udlandet, lykkedes det for finnerne at føre krigen til ende uden at blive rendt over ende af Sovjetunionen.
Det samtidige udbrud af 2. verdenskrig var en anden medvirkende årsag til at finnerne slap nådigt gennem konflikten.
Ved vinterkrigens afslutning bestod det finske flyvevåben af fly fra USA, England, Tjekkoslovakiet, Holland, Frankrig, Tyskland, Italien, Sovjetunionen, Danmark, Sydafrika og Sverige.
Fortsættelsen
Fortsættelseskrigen – på finsk: jatkosota, fra 25. juni 1941 – 19. september 1944, var den anden af de to krige, som Finland udkæmpede med Sovjetunionen under 2. verdenskrig.
Da krigen brød ud, gav finnerne den navnet ‘Fortsættelseskrigen’ for at understrege sammenhængen med den forudgående Vinterkrig.
Sovjetunionen opfattede krigen som endnu en front i krigen mod Tyskland og dets allierede under 2. verdenskrig.
Fortsættelseskrigen var et besynderligt og absurd fænomen, hvor Finland indgik i en alliance med Nazi-Tyskland.
Det besynderlige ses dels af selve alliancen mellem en demokratisk suveræn stat og Nazi-Tyskland.
Det besynderlige blev absurd ved at finske jøder deltog på finsk side i kampen mod Sovjet – hvilket altså vil sige at der var jøder, der kæmpede for en Nazi-allieret under 2. verdenskrig.
Der var sågar en feltsynagoge i Østkarelen – på Aksemagternes side!
Der var efter sigende tilfælde, hvor finske jødiske officerer blev tildelt nazisternes Jernkors, som de dog afslog at modtage.
Efter mange historikeres mening søgte Finland selv alliancen med Nazi-Tyskland for at vinde det tabte territorium tilbage, som de havde måtte afgive til Sovjetunionen under den første vinterkrig.
Et stærkere finsk flyvevåben
– med flymateriel leveret af Nazi-Tyskland og de allierede… og Sovjetunionen…
Ved udbruddet af Fortsættelseskrigen havde Finland opbygget et egentligt flyvevåben med ca. 550 fly.
Det finske flyvevåbens inventar var nu udvidet betydeligt.
Engelske Hawker Hurricane fly, franske Morane-Saulnier M.S.406, italienske Fiat G.50 samt enkelte amerikanske Brewster F2A Buffalo fly havde helt afløst de forældede Fokker D.XXI og Gloster Gladiator fly.
Fra Nazi-Tyskland blev et antal erobrede amerikanske Curtiss P-36 Hawk fly leveret sammen med sovjetiske Tupolev SB, Ilyushin DB-3 og Polikarpov I-153 fly.
Det amerikanske Brewster F2A Buffalo kampfly var det finske flyvevåbens primære kampfly indtil 1943.
Flyet var blevet kraftigt modificeret til at klare sig bedre i den finske fortsættelseskrig – bla. var flyet gjort meget lettere, hvilket gjorde det mere manøvredygtigt.
Under Fortsættelseskrigen havde Buffalo-flyet en sejrs-rate på 32:1, eller 459 nedskydninger mod 15 tab.
Det var umådelig svært for finnerne at skaffe reservedele til de fleste af de mange forskellige flytyper, som det finske flyvevåben nu bestod af.
Leverancer af Messerschmitt Bf 109 kampfly, Dornier Do 17 og Junkers Ju 88 bombefly fra Nazi-tyskland satte det finske flyvevåben i stand til at levere på slagmarken.
Det samlede antal nedskydninger af sovjetiske fly blev opgjort til 1.621 fly mod 216 tabte finske fly.
I øst og vest – et moderne finsk luftvåben
Ved afslutningen af 2. verdenskrig pålagde de Allierede Finland en række sanktioner.
Fredsaftalen kendt som Våbenhvilen i Moskva (Moscow Armistice) blev indgået mellem Sovjetunionen, Storbritannien og Finland i Moskva den 19. september 1944 som afslutning på Fortsættelseskrigen.
De allieredes kontrolkommision (ACC – Allied Control Commission) og Fredsaftalen i Paris i 1947 pålagde Finland og det finske flyvevåben en række begrænsninger.
De skulle gøre ud for et slags opgør med Finlands alliance med Nazi-tyskland.
Det finske flyvevåben blev reduceret og alle nazi-tyske fly blev destrueret.
I tiden efter 2. verdenskrig og under den kolde krig gik Finland balancegang mellem den store nabo i Øst og den vestlige verden.
Endnu en gang kom det finske flyvevåben til at bestå af et kludetæppe af jager- og kampfly indkøbt i Øst og Vest.
I denne periode bestod det finske flyvevåben af flytyper som engelske de Havilland Vampire, franske Fouga CM.170 Magister, sovjetiske Mig-21 fly og Mil Mi-4 helikoptere og ikke mindst svenske SAAB Draken fly.
I 1990’erne indkøbte Finland et antal amerikanske Boeing F-18C Hornet og engelske BAe Hawk Mk.51.
Sammen med en række støtte- og transportfly udgør de rygraden i det finske flyvevåben.