Douglas A-3 Skywarrior var et hangarskibsbaseret to-motoret strategisk turbojet bombefly, der blev udviklet og produceret af Douglas Aircraft Company i slutningen af 1940’erne i Santa Monica i Californien i USA.

A-3 Skywarrior blev udviklet af Douglas ud fra en specifikation fra den amerikanske flåde, som ønskede et strategisk hangarskibsbaseret bombefly.

I januar 1948 udstedte den amerikanske flåde en kravspecifikation om udvikling et langtrækkende hangarskibsbaseret angrebs- og bombefly, der kunne fremføre enten en konventionel bombelast på 4.500 kg. eller et atomvåben.

U. S. Navy ønskede at benytte det nye strategiske bombefly på de planlagte hangarskibe i United States klassen, der var såkaldte “supercarriers”og meget større end de eksisterende Midway-klasse hangarskibe fra 2. verdenskrig.

Derfor var flyets totalvægt specificeret til 45.000 kg.

Douglas vandt, foran otte andre konkurrerende flyproducenter, en kontrakt om designudvikling af flyet allerede i juli 1949.

En af årsagenre til at Douglas Aircraft vandt kontrakten, var at Douglas, i modsætning til de konkurrerende producenter, valgte at udvikle et meget lettere fly på kun ca. 31.000 kg. MTOW vægt.

Det gjorde flyet mere relevant for den amerikanske flådes hangarskibe.

Den første prototype XA3S-1 fløj første gang den 28. oktober 1952 og den 31. marts 1956 blev de første Skywarriors indsat i aktiv tjeneste hos U. S. Navy.

En arbejdshest til søs

Skywarrior var fra starten tiltænkt en rolle som et atombevæbnet strategisk bombefly.

Den rolle blev dog nedprioriteret efter det amerikanske militær udviklede ballistiske atommissiler i begyndelsen af 1960’erne.

Skywarrior blev herefter udviklet til andre roller for U. S. Navy og blev i stor udstrækning brugt til elektronisk krigsførelse, som rekognosceringsfly og til lufttankning.

Douglas A-3 Skywarrior er et af de hangarskibsbaserede fly i flyvningens historie, der har været længst tid i aktiv tjeneste.

Skywarrior var i aktiv tjeneste fra midten af 1950’erne og frem til 1991.