Douglas A-4 Skyhawk er et amerikansk et-sædet subsonisk hangarskibsbaseret turbojet angrebsfly, der blev udviklet i begyndelsen af 1950’erne og produceret fra 1954 til 1979 af Douglas Aircraft Company, (senere af McDonnell Douglas) i Santa Monica, i Californien i USA.
Flyet kan med fem hardpoints fremføre en bombe- og missillast svarende til den samlede bombelast for det fire-motorede Boeing B-17 Flying Fortress bombefly fra 2. verdenskrig.
Flyet er i stand til at fremføre atomvåben.
Mere and 60 år efter Douglas A-4 Skyhawk fløj første gang i 1954 er flyet fortsat i aktiv tjeneste hos det argentinske og det brasilianske flyvevåben.
Skyhawk er fremstillet i en lang række varianter og eksportversioner.
Et meget kompakt fly
Skyhawk er et kompakt letvægts angrebsfly med et deltavinge design, der blev udviklet specifikt til U.S Navy og U.S Marine Corps.
U.S. Navy havde i tiden efter afslutningen af 2. verdenskrig brug for erstatning af blandt andet sine forældede Douglas AD (A-1) Skyraider fly.
Udviklingen og designet af Douglas A-4 Skyhawk var lagt i hænderne på Douglas designeren Ed Heinemann, der var manden bag General Dynamics F-16 Fighting Falcon.
Gennem en række innovative og velgennemtænkte løsninger designede Ed Heinemann et fly, der var billigere, lettere og hurtigere end de krav U. S. Navy oprindeligt havde specificeret.
Heinemann’s Hot Rod
Douglas A-4 Skyhawk var designet som et traditionelt post-2. verdenskrig jetfly med et lavvinget deltavinge design, en enkelt turbojet motor og et standard tri-cycle landingsstel.
Heinemann fandt imidlertid mange innovative løsninger på de udfordringer, der normalt er ved at skulle spare vægt og størrelse på et hangarskibsfly.
Deltavingen på et Skyhawk fly er så kompakt, så flyet kunne udvikles uden de foldbare vingespidser, som de fleste hangarskibsfly er udstyret med.
Flyets landingsstel blev ikke trukket helt op i vingen under flyvning, men sad i to eksterne rum under vingen.
Heinemanns løsninger sparede både vægt og kompleksitet og reducerede flyets størrelse så meget, så flyet kunne produceres for langt mindre end det maksimale beløb, som U.S. Navy havde budgetteret med.
Ed Heinemann udviklede et flydesign, der gik mod den normale logik, der følger udviklingen af hangarskibsbaserede fly; de bliver ofte tungere, større og langsommere end landbaserede versioner.
Den første prototype af Skyhawk – XA4D-1 – satte i oktober 1955 hastighedsrekord med 1.120 km/t.
Flyet fik mange øgenavne – blandt andet Scooter – på grund af dets størrelse og udseende.
Skyhawk piloter kaldte flyet for Heinemann’s Hot Rod især på grund af flyets manøvredygtighed og hastighed.