Douglas DC-4 er et fire-motoret propel passagerfly udviklet af den amerikanske flyfabrik Douglas Aircraft Company i 1930’erne og produceret i 1940’erne.

DC-4 blev anvendt som militær transportfly af tropper og materiel under 2. verdenskrig.

Den militære version af DC-4 blev betegnet C-54 Skymaster.

Under Sovjetunionens blokade af Berlin efter 2. verdenskrig, der var den nyligt udbrudte kolde krigs første styrkeprøve mellem Sovjetunionen og USA, fløj i alt 330 DC-4 og C-54 Skymaster fly forsyninger til Berlin i massivt omfang.

Efter 2. verdenskrig fik DC-4 succes som passagerfly for flere flyselskaber rundt i verden.

Da produktionen af DC-4 og C-54 Skymaster stoppede i 1947, var der bygget mere end 1.200 eksemplarer af flyet, herunder 79 DC-4 maskiner produceret efter krigsafslutningen.

Douglas DC-4 var en videreudvikling af Douglas DC-4E, der var Douglas fabrikkernes forsøg på at producere et fire-motoret civilt passagerfly i 1930’erne.

DC-4E blev testet af United Airlines i USA og tilbagemeldingerne overbeviste Douglas Aircraft Co. om at det var nødvendigt at starte helt forfra og udvikle et nyt firemotoret passagerfly.

Det nye civile passagerfly Douglas DC-4A havde ingen trykkabine, et enkelt haleror og nye Pratt & Whitney motorer.

Afbrudt af krig

USAs indtræden i 2. verdenskrig i 1941 gjorde at det amerikanske krigsministerium overtog alle flyselskabers bestillinger på civile DC-4 fly.

Flyene blev herefter tildelt United States Army Air Forces og fik den militære betegnelse C-54 Skymaster.

C-54 Skymaster fløj første gang i februar 1942.

For at kunne leve op til det amerikanske militærs krav havde de første eksemplarer af C-54 Skymaster fået indbygget fire ekstra brændstoftanke inde i flyets kabine.

Det nedsatte flyets lastkapacitet, men forøgede flyets rækkevidde.

De følgende versioner af C-54 blev udviklet til først kun at have to indbyggede brændstof tanke, for med version C-54E at have indbyggede tanke i vingerne.

Succes som civilt passagerfly

Douglas Aircraft Company fortsatte udviklingen af den civile version DC-4 i løbet af krigen i forventning om et stort salg af flytypen til efterkrigstidens marked for civil flytrafik.

Men da mere end 500 eksemplarer af den militære version C-54 blev frigivet til civilt salg af det amerikanske militær påvirkede det salget af ny-producerede DC-4 fly.

I stedet blev det Douglas, der stod for ombygningen af de mange frigivne militære fly til civilt brug.

Douglas producerede blot 79 nye DC-4 fly efter krigen.

DC-4 blev en stor succes som civilt passagerfly – især på chartermarkedet i USA.

De nybyggede DC-4 fly fandt vej til flyselskaber over hele verden.

Pan American Airways, National Airlines, Northwest Airlines , Western Airlines, KLM, Scandinavian Airlines System, Iberia,, Swissair, Air France og Sabena indkøbte alle ny-producerede DC-4 fly.

Flere sydamerikanske flyselskaber åbnede transatlantiske flyvninger mellem Sydamerika og Europa i løbet af 1940’erne.

Der er stadig DC-4 fly i aktiv tjeneste rundt omkring i verden.