Glenten - flyvere.dk

Glenten med Robert Svendsen ved pinden 1912 - 1913. Foto: Holger Damgaard, natmus.dk. Public domain

Glenten

Glenten var et dansk et-motoret bi-plan og var det første danske militærfly.

Det blev bygget i 1910-11 af den danske flypioner Robert Svendsen.

Glenten blev til ved en ombygning af den danske flypioner Robert Svendsens Dania maskine.

Robert Svendsens Dania maskine var en Voisin maskine, der var blevet indkøbt i Frankrig af brødrene Voisin af Robert Svendsens arbejdsgiver grosserer Gustav M. Salomonsen, der også var hans mæcen.

En Voisin-maskine var et et-motoret bi-plan bygget af Voisin brødrene i Frankrig i 1909.

Gustav M. Salomonsen ydede økonomisk støtte til Robert Svendsens mange projekter og aktiviteter med deltagelse i blandt andet bilvæddeløb i Danmark og i udlandet.

Robert Svendsens Øresundsflyvning den 17. juli 1910 med Dania maskinen. Foto: Holger Damgaard, natmus.dk. Public domain

Robert Svendsens Øresundsflyvning

Den 17. juni 1910 blev Robert Svendsen den første Aviatiker, som man kaldte de første piloter, der fløj over Øresund.

Det skete da han med sin Dania maskine fløj over Øresund fra Danmarks første lufthavn på Kløvermarken i København til Limhamn i Sverige.

Efter et mislykket første forsøg lykkedes det Svendsen at få sin Dania-maskine i luften og gennemføre den første flyvning over Øresund.

Glenten – Danmarks første militærfly

Efter Øresundsflyvningen totalhavererede Svendsens Dania maskine i påsken 1911.

Herefter ombyggede Robert Svendsen flyet, der fortsat blev kaldt Dania frem til 1912.

Dania (Voisin-maskinen) blev ombygget efter en model konstrueret af den engelsk-franske flypioner Henry Farman.

I 1912 købte den danske generalkonsul Hans Valdemar Ludvigsen flyet og skænkede det til Marinens Flyvevæsen, der navngav flyet Glenten.

Hermed blev Glenten Danmarks første militærfly.

Marinens Flyvevæsen benyttede flyet som skolefly.

I 1912 havarerede flyet.

Under reparation på Orlogsværftet blev der samtidig foretaget en opmåling af flyet.

I 1913 stoppede Marinens Flyvevæsen med at uddanne piloter på landbaserede fly.

Man valgte i stedet at uddanne piloter til vandfly.

Glenten blev taget ud af tjeneste i september 1913, hvor Marinen ophørte med at uddanne piloter på landfly.

Specifikationer:

Besætning:1
Længde:11,23 m
Vingefang:10,25 m
Højde:3,25 m
Vægt:380 kg
Max. vægt:630 kg
Motor:7-cylindret roterende og luftkølet 50 hk. Gnome.
Max. hastighed:80 km/t

Flyvere.dk nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver jeg tilladelse til at flyvere.dk opbevarer mit navn (valgfrit) og min e-mail indtil jeg selv afmelder nyhedsbrevet.

Kategorier

Tags

2. verdenskrig 737 MAX Airbus Antonov Avro Bell Boeing Boeing 737 Boeing 737 MAX Boeing 737 MAX krisen Bristol Coronakrisen CoVid-19 Dassault de Havilland Douglas Droner Elektriske fly Embraer F-16 F-35 F-35 og støjen Flysikkerhed Flyvende vinge Flyvende vinge design Grumman Hawker Siddeley Klima og miljø Lockheed Lockheed Martin MCAS McDonnell Douglas MIL North American Norwegian Nyt kampfly Pipistrel Pratt & Whitney Rolls Royce Saab SAS Sikorsky Sukhoi Tupolev WWII