Grumman F-11 Tiger var et et-motoret og enkeltsædet supersonisk hangarskibsbaseret turbojet kampfly, der blev udviklet i begyndelsen af 1950’erne og produceret af Grumman Aircraft Corp.

Grumman designede og producerede flyet ud fra et privatfinansieret designstudie G-98, som Grumman selv satte i værk i 1952.

Designstudiet var oprindeligt tænkt som et moderniseringsprojekt af Grummans Grumman F-9 Cougar.

Et helt nyt flydesign

Det stod imidlertid hurtigt klart at G-98 var et helt nyt flydesign og et helt nyt flyprojekt.

Det supersoniske projekt vakte U. S. Navys interesse, især på grund af flyets supersoniske hastighed, men også fordi flydesignet byggede på princippet om reduktion af luftmodstanden ved de supersoniske hastigheder – den såkaldte reduced transonic drag.

Det nye fly havde et nyt vingedesign med slats langs hele vingens forkant og flaps langs vingens bagkant.

Det havde foldbare vinger, så det nemmere kunne parkeres på hangarskibe.

Det var nok til at den amerikanske flådes indkøbskontor Bureau of Aeronautics bestilte to prototyper hos Grumman.

Den første prototype af det nye Grumman XF9F-9 fløj første gang den 30. juli 1954.

Flyets nye motor Wright J65, der var en licensbygget version af den britiske Armstrong Siddeley Sapphire motor, var endnu ikke færdigudviklet og manglede en efterbrænder.

Så den første prototype flyvning foregik med en Wright J65 motor uden efterbrænder.

Alligevel lykkedes det at opnå en hastighed lige under Mach 1 med flyet.

Den anden prototype af Grumman XF9F-9 fløj med en Wirght J65 med efterbrænder og opnåede supersonisk hastighed senere samme år.

Flyet fik i april 1955 betegnelsen F11F-1 og et år senere i 1956 landede det første Grumman F11F-1 på hangarskibet USS Forrestal.

Flyet blev indsat i aktiv tjeneste hos U. S. Navy i 1957

Kort karriere

Grumman  F-11 Tiger fik en meget kort karriere hos U. S. Navy.

Flyets blev afløst af det nye Vought F-8 Crusader allerede efter fire års aktiv tjeneste.

Flyets licensbyggede Wright J65 motor viste sig at være upålidelig og uden den forventede stabilitet.

Allerede i 1961 blev flyet taget ud af aktiv tjeneste og blev herefter kun brugt som træningsfly.

Skød sig selv ned

F-11 Tiger er kendt for at være det første jetfly til at skyde sig selv ned.

Under en øvelsesflyvning 21. september 1956, hvor piloten Tom Attridge affyrede flyets 20 mm maskinkanoner i et stejlt dyk, krydsede projektiler og fly tilsidst hinanden bane.

Det betød at flyet fik så store skader, så Tom Attridge måtte nødlande med flyet.

10 årig karriere hos Blue Angels

Selvom Grumman F-11 Tiger havde en kort aktiv karriere, så anvendte den amerikanske flådes opvisningsteam Blue Angels flyet i mere end 10 år.

Blue Angels brugte flyet til display flyvninger fra 1957 til 1969.