Handley Page HP.115 var et et-motoret eksperimental deltavinge jet fly designet af Handley Page i Radlett i Hertfordshire i England i slutningen af 1950’erne.

Flyet, der kun blev bygget i en enkelt prototype, indgik i de britiske bestræbelser på at udvikle et passagerfly til supersonisk interkontinental flyvning.

De bestræbelser udmøntede sig tilsidst i udviklingen og produktionen af det supersoniske og interkontinentale passagerfly tordenfuglen Concorde.

Flyet blev bygget til at kunne undersøge de særlige egenskaber og udfordringer som en deltavinge giver ved især lav hastighed.

Deltavinge dilemmaet

Op gennem 1950’erne havde forskellige britiske studier af de særlige aerodynemiske forhold, der gør sig gældende for deltavinger, vist at en deltavinge kun ville være effektiv ved supersonisk hastighed hvis vingefanget var meget smalt.

Supersoniske hastigheder gav deltavinger tilstrækkelig opdrift til at, der kunne flyves stabilt med deltavinger med endda meget lav vingefang.

Omvendt viste de samme studier at ved lave hasitighed mistede en deltavinge sin opdrift og blev meget ustabil.

Det gjorde de daværende forsøg med deltavinger nærmest umulige.

Alle studier viste det samme; enten skulle deltavinge fly have meget bredere vingefang med en dårlig brændstof økonomi til følge.

Eller også skulle deltavinge fly have enorme motorer og ligeså enorme vinger.

To tyske forskere løste problemet

En vej ud af mørket for supersoniske deltavinge fly blev fundet i 1955, da den tyske matematiker Johanna Weber sammen med den tyske aerodynamiker Dietrich Küchemann, der begge var tilknyttet den britiske forskningsnehed Royal Aircraft Establishment (RAE), beskrev de store lufthvirvler, der dannes på oversiden af deltavinger ved lave hastigheder.

Hvirvlerne øgede luftstrømmens hastighed henover vingen og gav dermed momentant en bedre opdrift.

Effekten steg yderligere hvis deltavingen blev gjort længere og spidsere.

De to forskere foreslog at deltavinger til supersoniske hastigheder skulle løbe i hele fuselagens længde aqf flyet og gøre meget spids – helt op til 65% vinkling.

Lav-hastigheds eksperimentalfly

Det blev herefter besluttet at udvikle et egentligt eksperimentalfly til forsøg med deltavinge flyvning ved lave hastigheder.

Handley Page Ltd. vandt opgaven og udviklede Handley Page HP.115 eksperimentalfly med en enkelt Bristol Siddeley Viper turbojet motor monteret i en indkapsling bagerst på flyet mellem delatvingen og halefinnen.

Det gav Handley Page HP.115 et markant anderledes udseende.